Simon Hjortdal

16425559_10154376490875669_253661671_nSimon er bachelor i idehistorie og retorik ved Aarhus Universitet. Derudover har han erfaring med bevidsthedsfilosofi fra sit kandidatstudie i filosofi på Københavns Universitet. Hans særlige interesseområder er vestlig psykologi, politisk filosofi samt etik- og moralfilosofi.

Simons studier i idéhistorie har givet ham et overblik over den vestlige tankegangs udvikling. De har givet ham evnen til at reflektere over den menneskelige natur og lave gode antagelser af, hvad der driver mennesket, hvordan man fører et godt liv og hvordan man tænker rationelt såvel som intuitivt.

Med sine kandidatstudier i filosofi har Simon udviklet en tankegang, der har gjort ham i stand til at analysere en bred vifte af cases, der indikerer udfordrende menneskelige problemstillinger.

ARTIKLER

Idéerne om den mandehadske feminist og den privilegerede mand er begge virkelighedsfjerne (2/2)

På de sociale medier har der herset en debat om en australsk transkønnet kvinde, der ansøgte om at komme ind på et nyt kvindehold for australsk fodbold. Læs mere her

Idéerne om den mandehadske feminist og den privilegerede mand er begge virkelighedsfjerne (1/2)

MeToo-debatten er et turbulent foretagende på det globale plan. Vi udfordrer så snart vi tager diskussionen om køn og vores egen identitetsforståelse. Læs mere her

Det liberale meritokrati er blevet en afrikansk sygdom

Socialdemokratiet fremlagde i starten af februar måned, som forslag til en asyl- og flygtninge reform, en plan for, hvordan flygtninge bør håndteres på længere sigt. Læs mere her

 

UnavngivetDen neoliberale arbejdsmoral er i den vestlige verden tæt på at være universel

De vestlige lande er bygget op med arbejde. Vores landes samfund bygger på arbejdsdyden. Den grundlæggende moralske regel, der sammenbinder de enkelte landes fællesskaber og deres offentlige institutioner, er, at der arbejdes og der dannes karriere. Læs mere her

 

Donald_Trump_swearing_in_ceremonyDemokrati bygger på følelser

Det er ikke noget nyt, at begrebet fakta bliver brugt relativt, når det fungerer retorisk i offentligt embede. Det nye er, at begrebet fakta aldrig har været brugt så åbenlyst relativt. Læs mere her