Muligheder inden for netværket

UA Møder

Vi afholder løbende “UA møder”, som er en uformel sammenkomst hvor man kan mødes med repræsentanter fra UA, samt andre medlemmer af udenrigsnetværket. Der er oftest ingen dagsorden for disse møder. Man mødes på en cafe eller lignende, over en øl eller kop kaffe, og målet er blot at lære hinanden at kende, få nye kontakter, samt at tale sammen om det der interesserer en.

Vi er endnu ved at oprette denne begivenhed, men forventer at kunne tilbyde den, i første omgang, i Aalborg, Aarhus og København.

Events og Foredrag

Vi afholder events og foredrag, som er gratis og åben for alle. Vi stræber mod at kunne tilbyde events over hele Danmark. Hvis du har en ide til en event, eller din arbejdsplads har lyst til at fortælle mere om hvad I laver, er du meget velkommen til at kontakte ledelsen på kontakt@en-udenrigsanalyse.dk

Kurser 

Vi stræber mod at kunne tilbyde vores medlemmer diverse kurser, som kan bruges til at styrke deres udenrigsprofil. Dette kan være kurser indenfor analyse af udenrigsspørgsmål, artikel skrivning, udformning af policy anbefalinger, organisationskommunikation og meget mere.

Studietur 

Vi tilbyder studieture til diverse udenrigsinstanser i både ind og udland. Disse studieture kan både være en en-dags begivenhed, eller strække sig over en uge, afhængig af destinationen. Grundet behovet for ophold og transport i forbindelse med studieturene, er der et gebyr tilknyttet disse events.