Udvikling og menneskerettigheder i Nicaragua: Rapport fra et udviklingsland

Nicaragua er et land, der nok ikke er kendt hos mange danskere. Landet ligger placeret i Centralamerika, nærmere bestemt mellem El Salvador, Honduras og Costa Rica. Med en status som det næstfattigste land i hele det sydlige Amerika, kun overgået af Haiti, er Nicaragua desværre også et land, som synes at savne fremskridt – eller hvad?

Landet repræsenterer en case for nogle af de problematikker, der er at finde i udviklingslande i forhold til de projekter, der blandt andet finansieres af den Internationale Monetære Fond (IMF), især krydsfeltet mellem økonomisk stabilitet og menneskerettigheder. At dykke ned i Nicaragua kan derfor give nogle frugtbare indspark til debatten om Danmarks udviklingsstrategi – også selvom landet ikke prioriteres af den danske regering.

(foto de archivo, jv) Fidel Catro aplaude a Daniel Ortega, durante la toma de posesion en 1985, La Prensa/cruz flores

Daniel Ortega og Fidel Castro ved Ortegas indsættelse som præsident. Copyright: La Prensa

Nicaragua var indtil 1979 et diktatur. Herefter kom den revolutionære gruppe FSLN, med Daniel Ortega i spidsen, til magten i landet. Selvsamme Ortega indtager nu igen positionen som præsident, og senest i november 2016 vandt han sit tredje valg i træk – det på trods af, at den tidligere forfatning forhindrede ham i at stille op. Derfor blev den ændret. Ortega er flere gange blevet kritiseret for at have indskrænket ytringsfriheden hos kritiske stemmer samt råderummet for civilsamfundet – noget tyder på, at Nicaragua bevæger sig tilbage mod den styreform, der herskede inden revolutionen.

På trods af disse udviklinger er Ortega vellidt hos den nicaraguanske forretningssektor samt internationale investorer. Landet har også, som nævnt tidligere, samarbejdet med IMF, og institutionen har konkluderet, at Ortega har formået at ”forpligte sig til makroøkonomisk vækst”, hvilket betegnes som værende en yderst positiv udvikling.

Dette leder frem til spørgsmålet: Er Ortega god for Nicaragua? Som ovenstående måske har afsløret, er dette spørgsmål ikke umiddelbart nemt at besvare. I forhold til landets økonomiske udvikling har han sat et meget positivt aftryk, men i forhold til den politiske og sociale udvikling er sagen en anden. På trods af fordømmelsen fra både politiske modstandere og internationale organisationer, er Ortega meget populær i landet, hvilket giver spørgsmålet yderligere kompleksitet.

comandante_daniel_ortega_celebrando_su_triunfo_presidencial

Daniel Ortega, 2012. Copyright: Fundscion Ong DE Nicaragua

En af årsagerne til dette kan forklares ved Nicaraguas politiske kultur, som er blevet kaldt ”personalisme” – en kultur, hvor personer er vigtigere end institutioner, og hvor personlige relationer spiller en stor rolle. Som tidligere leder af revolutionen står Ortega stærkt på dette punkt. Samtidig bevirker Nicaraguas fattige status, at befolkningen er mere optaget af umiddelbare spørgsmål som: ”Hvad kan du gøre for mig?”, frem for interesse i mere abstrakte emner som menneskerettigheder. Ortega har gjort stor brug af donationer af blandt andet kvæg til fattige landsbyer til gengæld for deres støtte. Opmærksomhed mod denne politiske kultur er derfor også vigtig, hvis en udviklingsstrategi skal implementeres succesfuldt.

Med den diskussion, Nicaragua som case repræsenterer i forhold til udvikling af et land, er det derfor positivt, at den danske regering i sin nye udviklingsstrategi både sætter fokus på bære-dygtig vækst og menneskerettigheder. Et problem er dog, at Danmark ud af de 17 udviklingsmål har valgt at fokusere på fem. Vil dette resultere i en for snæver indsats? En udviklingsstrategi må i sidste ende forlanges at være helhedsorienteret og langsigtet samt velovervejet i forhold til den lokale kontekst. Dette er Nicaragua et eksempel på – for hvis man kun støtter økonomisk vækst, hvad så med menneskerettigheder?


Skrevet af: Jacob Lang Laursen

Jacob læser til en kandidat i Internationale Studier på Aarhus Universitet. Han har derudover en bachelorgrad i Antropologi med tilvalg i Religion, Politik og Samfund samt Udviklingsstudier. Jacob har bla. lavet feltarbejde i Litauen og Nicaragua, og er aktiv i Amnesty International, hvor han er gruppekoordinator for den lokale frivilliggruppe i Aarhus. Læs mere om Jacob her.

En Udenrigsanalyse