Demokrati bygger på følelser

Tænk på, hvad du fortæller dine seere. Det er derfor, at vi føler os tvunget til at gå frem og rense luften og fremvise alternative fakta” Kellyanne Conway, den amerikanske præsidents rådgiver, til Chuck Todd, vært på “Meet The Press”, MSNBC.

Det er ikke noget nyt, at begrebet fakta bliver brugt relativt, når det fungerer retorisk i offentligt embede. Det nye er, at begrebet fakta aldrig har været brugt så åbenlyst relativt, som når Donald Trump og hans kommunikationsstab bruger det i kølvandet på deres indsættelse. Det er svært for den amerikanske venstrefløj at skjule frustrationen over dette. Når frustrationen bliver lukket ud, bliver den af Trump-fløjen brugt som bevis på, at den venstreorienterede og intellektuelle elite taler ned til arbejderklassen i skinger tone. Fakta er således gjort til et polariserende begreb: Så snart det bruges til at finde sandheden, er det med en nedladende tone. For den amerikanske arbejderklasse er den bedrevidende arrogance glødende immanent så snart uafhængige specialister og erfarne naturvidenskabsfolk informerer om tingenes realitet.

obamacrowd2009

Barack Obamas indsættelse i 2008. Copyright: Susan Walsh – AP

Data fra Washington DC’s metro samt billedmateriale beviser, at befolkningsmængden, der mødte op til Trumps indvielsesceremoni, var under halvt så stor som ved Barrack Obamas indvielse. På trods af disse pålidelige og åbenlyse beviser, beskyldes pressen for at forvrænge sandheden. Dette skete ved pressemødet d. 23. januar, hvor pressesekretæren for Det Hvide Hus, Sean Spicer, førte ordet. Han postulerede, at aldrig havde fremmødet været større til en indsættelse af en amerikansk præsident end ved Trumps indsættelsesceremoni. Punktum!

Frem for at forstå disse beskyldninger og postulater fra Spicer som symptom på en nedladende retorik overfor den amerikanske befolkning er det nok mere korrekt at gå ud fra, at Spicer, og dem han repræsenterer, åbenhjertigt føler, at de er blevet talt ned til. Hvis det er tilfældet, virker reaktionen på pressemødet umådelig barnlig.

Donald Trumps reaktion kan ikke tolkes som et offers attitude. I hans tale til CIA’s personale ved hovedkvarteret i Langly fortalte han blot, hvad han så: Pladsen der strækker sig fra Kongressen til Washington Monumentet var fyldt til bristepunktet. Trump var udsat for en optisk illusion af de helt store. Fra sin fysiske position fik han et perspektiv af menneskemængden, der ikke kunne gøre andet end at bekræfte hans antagelse af sin egen person og den enorme moralske opbakning, som dette i hans øjne åbenlyst medfører.

Det afgørende er god bevisførelse

For de fleste af dem som valgte Trump, kunne hans udtalelser om sin egen oplevelse af hobens størrelse ikke gøre andet end at bekræfte rigtigheden af deres eget demokratiske valg. Det er vel at mærke samme bekræftelse, der blev gjort muligt med de billeder i samme fugleperspektiv, som blev vist til Sean Spicers pressemøde. Hele situationen virker paradoksal. At et misrepræsenterende billede af en samling mennesker – der netop er til stede for at bekræfte opbakningen til en præsident i sit embede – skal bekræfte opbakningen til en præsident er dårlig bevisførelse. Størrelsen på den anden del af befolkningen som er imod Donald Trump, vidner billedet jo intet om. Det er dårlig bevisførelse, og fakta kan det næppe resultere i.

104232902-RTSWR76.530x298

Pressesekretær, Sean Spicer. Copyright: REUTERS/Carlos Barria

Det vigtige at forstå er, at det med sandsynlighed er tilfældet, at den dårlige bevisførelse, samt Donald Trumps bekendtgørelse, der forbyder indrejse fra overvejende muslimske lande er politiske handlinger, der er begået intentionelt. Hvis det hele er et forsøg på at demonstrere overfor den amerikanske befolkning, at både pressen og det etablerede politiske system er korrupte og dysfunktionelle, så kan det lykkes for dem. Hvis det ikke er tilfældet, og det i stedet er underbevidste handlinger, er det ligeså alvorligt.

Undererkendelsen af indrejseforbuddet kan demonstrere, at USA ikke har politisk kontrol over dets egne grænser. Spicers beskydninger om billedmanipulation begået af den almindelige presse kan så tvivl i befolkningen om pressens objektive nyhedsformidling eller mangel på samme. Den almindelige amerikaner spørger allerede sig selv: Hvordan kan man egentlig vide, at billedbeviser ikke er gennemgået manipulation? Hvordan kan vi overhovedet få styr på vores eget lands grænser, hvis det juridiske system forhindrer politikerne i det? Måske er vi bedst tjent uden et sådant juridisk system?

Det kan være Donald Trumps politiske strategi at omforme systemet til et autoritært ét af slagsen. Hvis det er tilfældet, så er det ikke en tilstrækkelig modstand at oppositionen til Trump anklager den populistiske højrefløj for at besidde “uvidenhed om fakta”. Derudover anklagen at de lader sig vildlede af følelser (en holdning som David Budtz Pedersen giver udtryk for i en kronik hos Information sidst i januar). Både pressen og oppositionen til Donald Trump bliver nødt til forstå, at fakta aldrig kan være komplet objektiv. Der kan ikke skabes fakta uden følelsesmæssig involvering. Fakta er et resultat af fornuftstænkning og rationalitet, men fornuften kan ikke udelukke følelser.

Jo tidligere man indser, at Donald Trumps præsidentskab blev virkelig på grund af den politiske, intellektuelle og kulturelle elites insisteren på komplet objektive fakta, jo større er potentialet for at undgå, at noget som Trump sker igen. Et af den vestlige filosofis hovedfund er, at moralske beslutninger (hvilket indebærer valget i en demokratisk proces) ikke kan afgøres på baggrund af objektive fakta, men kun vejledes af dem. Det er vigtigt at have styr på terminologien, når der tales om valg og følelser. For hvis vi ser os blind på følelser eller opfatter det som noget inhabilt og tabubelagt, så kan det nemt resultere i inhumane rationaler, der afstedkom det verdenen var vidne til i forbindelse med holocaust.

Her var der blandt andet tale om en misforståelse af en naturvidenskabelig hypotese: Darwinisme og art-begrebet. De mennesker, der igangsatte masseudslettelsen var helt overbevist om, at deres følelser var helt fraværende i beslutningen om løsningen på “jødeproblemet”. Nationalsocialisterne mente klart, at de udelukkende havde fakta på deres side. De så en dyd i at være følelsessterile og var i deres følelsers vold, når de opfattede dem selv sådan.

Demokrati bygges op med følelser

Vi har ikke andet valg end at lade os vejlede af vores mavefornemmelse og følelser. Det er det, der skaber holdninger. Hvis vi ikke gør, så benægter vi, at vi er dem, vi er, og vi indtager en menneskefjendtlig idé om os selv. Netop fordi vi ikke kan slippe udenom vores følelser. Når vi benægter mennesker, der handler i deres følelsers vold, benægter vi os selv. Selvhad har aldrig ført til et handlingsmønster, der er fordelagtigt, men kun neurotisk.

Begrebet objektivitet er i dag ladet med en mening, der er urealistisk. Der findes ikke komplet objektive fakta. Hvad der findes er virkeligheden, og den kan ikke opfattes uden menneskets fortolkning af den. Hvordan man navigerer rundt i information afhænger af den kritiske sans. Kritisk sans afstedkommer, at virkeligheden bliver undersøgt så detaljeret som overhovedet muligt (alle argumenter, inklusiv din modstanders modargumenter, er endevendt), hvorefter din beslutning afhænger af en subjektiv vurdering af alle omstændighederne baseret på fornuft.

ex-cia-director-trump-should-be-ashamed-of-himself__763691_

USA’s præsident, Donald Trump. Copyright: US Press From/The Hill

Der er misantropi forbundet med en stigmatisering af det vrede og skuffede menneske, der stemte på Donald Trump. Vi må anerkende mennesket for hvad det er og indse, at pressen og venstrefløjen tager sig selv ved næsen, når de vælger at tro på, at de har objektiv sandhed på deres side. At tro sådan vil altid implicere, at der findes dumme og uvidende mennesker: allerede i det øjeblik man vælger at kommunikere offentligt med sådanne begreber, har man opdelingen af et samfund, der på den ene side har den intellektuelle og kulturelle elite med monopol på objektivitet og på den anden side alle dem, der ikke havde råd til en universitetsuddannelse. Alle dem, der ikke havde tid nok til at blive klog på samfundet, psykologien og fysik, fordi disse arbejder 40 timer om ugen til en mindsteløn.

Løsningen er, at vores følelser bliver rettet det rigtige sted hen. At de bliver vejledt af fornuften. Fornuften kan ikke fungere optimalt uden information. Dens funktion er at sortere og selektere den information, der tilsammen giver mening, og meningen skaber man med følelser. Moralske valg bliver truffet på baggrund af den rigtige mening. Kritisk sans er altafgørende her, og det er et uddannelsessystems og en kulturs opgave at fremme denne. På dette plan kan det konstateres, at det amerikanske samfund har fejlet, når man overvejer populismens sejr.

Demokrati er ikke truet af følelser. Demokrati er bygget op med følelser – med kærlighed til mennesket og idéen om det frie samfund. Bare læs den amerikanske grundlov.


Skrevet af Simon Hjortdal

Simon er bachelor i idehistorie og retorik ved Aarhus Universitet. Derudover har han erfaring med bevidsthedsfilosofi fra sit kandidatstudie i filosofi på Københavns Universitet. Hans særlige interesseområder er vestlig psykologi, politisk filosofi samt etik- og moralfilosofi. Læs mere om Simon og hans artikler her

En Udenrigsanalyse