Kinesisk udrensning af muslimsk mindretal?

Overvågning, genopdragelseslejre og massiv politikontrol er blevet en del af hverdagen for millioner af muslimske uighurer i Kinas nordvestlige Xinjiang-region. Kinas kommunistiske styre betragter uighurerne som religiøse ekstremister og begrunder den hårde linje overfor det muslimske mindretal med en retorik om ’folkets krig mod terror’. Fra kun at handle om at bekæmpe terrorisme har kursen i Xinjiang i dag udviklet sig til et omfattende angreb på muslimsk kultur og religion.

Inden for de seneste år er der kommet talrige meldinger om, at op mod en million mennesker, der primært tilhører den muslimske uighur-minoritet, sidder indespærret i politiske genopdragelseslejre i Xinjiang. To rapporter fra henholdsvis Human Rights Watch og Amnesty International indeholder nye beviser for, at der foregår en systematisk udryddelse af Islam i disse lejre, hvor uighurerne er tvunget til at undsige deres religion og gennemgå politisk indoktrinering.

Ifølge vidneudsagn fra tidligere indsatte er livet i lejrene præget af faste rutiner, hvor uighurerne lærer at tale Mandarin og praktisere kommunistpartiets ideologi. De bliver tvunget til at synge “røde” sange med titler som: “Uden KKP [Kinas Kommunistiske Parti], er der ikke intet Nyt Kina” (没有共产党，就没有新中国) og “Socialisme er godt” (社会主义好). Derudover får de undervisning i kinesisk lovgivning, og de lærer at underkaste sig særlige regler, der kun gælder for muslimer. Alt sammen under konstant overvågning af bevæbnet politi og med risiko for at blive tortureret, hvis de modsætter sig indoktrineringen eller ikke udviser tilstrækkelige fremskridt.

Kina har tidligere benægtet, at sådanne lejre eksisterer, men efter øget internationalt pres er den officielle forklaring nu, at der er tale om fredelige ’uddannelsescentre’. Shohrat Zakir, formanden for den regionale regering i Xinjiang, udtaler i et interview, at centrene er for de mennesker, der vurderes at være let påvirkelige af ekstremistiske tanker, og som i forvejen er anklaget for mindre kriminelle forseelser.

På den måde er der tale om en forebyggende indsats mod religiøs ekstremisme, som skal hjælpe de indsatte med at omdanne deres tanker og vende tilbage til et bedre liv. Ifølge Radio Free Asia har kommunistpartiet i en officiel udmelding direkte erklæret Islam som en ’ideologisk sygdom’, som de indsatte i lejrene er smittet af og skal kureres for.

Der findes ingen oplysninger om, at nogen frivilligt skulle have meldt sig til de såkaldte uddannelsescentre. Rapporterne fra Human Rights Watch og Amnesty International viser til gengæld, at der ikke skal meget til, før de muslimske uighurer risikerer at ende i en af lejrene. Det kan være alt fra at have et skæg til at ringe til et familiemedlem i udlandet. Samtidig har de ikke mulighed for at udfordre myndighedernes anklager, da de ikke bliver formelt sigtet eller sat for en dommer. Alligevel bliver de typisk holdt indespærret i flere måneder.

Forbud og overvågning

Antallet af indespærrede muslimer er steget siden 2017, hvor de kinesiske myndigheder offentliggjorde en liste med ulovlige “ekstremistiske aktiviteter” rettet mod den muslimske befolkning i Xinjiang. Restriktionerne handler i høj grad om muslimernes religiøse vaner. Det er f.eks. forbudt at have et langt skæg eller bære klæder, der skærmer for ansigtet. Det forbydes også at lære børn om deres egen religion, og det er forbudt at forhindre børn i at gå på en kinesisk skole. Derudover er det forbudt at nægte at følge de statslige nyheder på TV og i radio. Senere er det kommet frem, at det også er forbudt at give nyfødte navne med religiøs betydning, f.eks. Mohammad og Jihad.

Men det stopper ikke der. I hele regionen bliver den muslimske befolkning på omkring 13 millioner mennesker hver dag forfulgt af de kinesiske myndigheder. Ved hjælp af kunstig intelligens og højteknologisk overvågningsudstyr har Kina forvandlet Xinjiang-regionen til et komplet overvågningssamfund, samtidig med at den i stigende grad er blevet militariseret. Human Rights Watch har afdækket, hvordan myndighederne bruger DNA-prøver og ansigtsgenkendelsesteknologi til at overvåge indbyggernes adfærd og aktiviteter. Under navnet ’Lægeundersøgelser til alle’ har de kinesiske myndigheder siden 2016 indsamlet DNA-prøver og andre personlige data. Samtidig holder myndighederne øje med indbyggernes digitale fodspor såsom indkøb, telefonvaner og kommunikation på internettet.

Overvågningen i Xinjiang er ikke set i så voldsom en grad i Kina siden Kulturrevolutionen, som rystede landet i midten af 1960’erne med ekstrem overvågning, tilbageholdelser, genopdragelseslejre og såkaldte udrensningskampagner. Det er dog ikke et enkeltstående initiativ i dagens Kina. Xinjiang er snarere blevet et testlaboratorium for den massive digitale overvågning, som det kinesiske styre er i gang med at udrulle på nationalt plan. Minoriteterne er blevet prøvekaniner på, hvor langt den kinesiske stat kan bevæge sig indenfor kontrol, overvågning og det såkaldte sociale pointsystem. Ifølge det kinesiske statsråds egen beskrivelse er formålet kort sagt at bruge de teknologiske muligheder til at holde bedre styr på befolkningen og fremme troværdigheden i et samfund, der er præget af finansiel svindel, fødevareskandaler og kriminalitet. Men Xinjiang er et kapitel for sig selv, og Kina forsvarer da også den hårde kurs med, at den er afgørende for at bekæmpe terrorisme, separatisme og religiøs ekstremisme.

Blodige sammenstød og truslen mod terror

I årtier har Xinjiang-regionen været præget af uroligheder, blodige sammenstød og etniske konflikter mellem uighurer og han-kinesere, Kinas største og dominerende etniske gruppe. Xinjiang er hjemsted for uighurerne, men i dag udgør de kun lidt under halvdelen af den samlede befolkning. Uighurerne er blevet et mindretal på grund af en massiv indvandring af han-kinesere, som dermed truer uighurernes legitime krav på området. Kina har lagt op til en storstilet økonomisk udvikling i Xinjiang, men indvandringen af han-kinesere vidner om, at den økonomiske udvikling kun kommer han-kineserne til gode.

Denne forskydning af befolkningsbalancen har naturligt nok skabt stor frustration blandt uighurerne, da de kan se, at det er de etniske han-kinesere, der løber med de gode job, pengene og ikke mindst indflydelsen. Selvom Xinjiang i dag har status som en autonom region i Kina, har uighurerne derfor ingen reel selvbestemmelse. Størstedelen af uighurerne stirrer ind i arbejdsløshed og social marginalisering, imens de føler, at deres kultur og religion bliver undertrykt.

Gennem årene har det ført til utallige sammenstød, som kulminerede i 2009, hvor flere tusinde uighurer demonstrerede på gaderne i Xinjiangs hovedstad, Ürümqi, mod diskrimination og undertrykkelse af muslimsk kultur og religion. Hændelsen kostede mere end 200 mennesker livet og blev begyndelsen på en øget teknologisk kontrol og en massiv tilstedeværelse af militær og politi i området. Det har sidenhen forhindret større udbrud af vold og demonstrationer, men det har ikke forhindret mindre og ofte meget blodige og opsigtsvækkende angreb på civile både i og udenfor Xinjiang.

Et af disse fandt sted den 1. marts 2014 på Kunming station i Yunnan-provinsen i Kina, hvor tilfældige mennesker pludselig blev angrebet med knive af en gruppe maskerede mænd og kvinder. Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua News Agency, beskrev hændelsen som en “alvorlig og voldelig terrorhandling” (严重暴力恐怖事件) og lagde ikke skjul på, at det var “separatistiske kræfter fra Xinjiang” (新疆分裂势力), der stod bag angrebet.  Senere i 2014 iværksatte det kinesiske styre en hård kampagne mod uighurerne og erklærede ’folkets krig mod terror’ (反恐维稳的人民战争).

Det har altid været kinesisk topprioritet at slå hårdt ned på enhver form for uro og oprør, da kommunistpartiet ser det som en trussel mod den politiske og sociale stabilitet og dermed partiets greb om magten. Kinas regering frygter, at uighurerne går i en mere ekstrem religiøs retning, som skaber grobund for bevægelser, der kæmper for selvstændighed. Den globale kamp mod terror har imidlertid givet Kina en ny anledning til at kunne slå hårdt ned på uighurernes oprør. Det er dog uklart, hvorvidt de internationale terrorgrupper er forbundet med uighurerne i Xinjiang.

Blandt kritikere i Vesten mener man, at terrortruslen blot er et alibi, som de kinesiske myndigheder bruger for at kunne retfærdiggøre den hårde linje overfor uighurerne. De mener derimod, at årsagen til uroen skal findes i økonomisk og social ulighed og religiøs undertrykkelse i regionen.

I flere år har menneskerettighedsgrupper rejst anklager mod undertrykkelsen af uighurerne i Xinjiang, og Kina er flere gange blevet opfordret til at respektere menneskerettighederne – herunder religionsfriheden. For nyligt har Danmark sammen med 21 andre lande udtrykt stærk bekymring for situationen i Xinjiang til FN’s Menneskeretsråd i Genève. Ifølge Nyhedsbureauet Reuters er der imidlertid intet land, som har mod på at gå forrest med kritikken af frygt for de mulige økonomiske og politiske konsekvenser, det kan have.

Det kinesiske styre afviser blankt kritikken og fastholder, at der er harmoni mellem befolkningsgrupperne. Allerede i 2009, i kølvandet på optøjerne i Ürümqi, lancerede Kina en kinesisk kampagne, som havde til formål at fremme idéen om etnisk harmoni i Kina. Budskabet var ikke til at tage fejl af i en særlig reklamefilm, der samme år rullede hen over skærmene på kinesisk TV. TV-reklamen viste en stor gruppe af glade og smilende uighurer og han-kinesere, som dansede rundt imellem hinanden, imens de sang:  “We are all part of the same family”.

Den nye Silkevej

På trods af skarp international kritik er der imidlertid intet, som tyder på, at Kina vil løsne jerngrebet om befolkningen i Xinjiang. Tværtimod.

Xinjiang-regionen er strategisk vigtig for styret i Kina, fordi den er rig på kul, olie og naturgas. Derudover er regionen et afgørende knudepunkt i Kinas megaprojekt “One Bridge – One Road” eller “Bridge and Road Initiative”. I Danmark er projektet oftest omtalt som den nye Silkevej. Det er et gigantisk handelsruteprojekt, der skal forbinde Kina med Centralasien, Mellemøsten og Europa.

Gennemførelsen af megaprojektet kræver ultimativ stabilitet i regionen. Derfor er det vigtigt for Kina at slå hårdt ned på potentiel uro ved at pumpe militær og penge ind i området og gennemtvinge en kulturel ensartethed. Resultatet synes imidlertid at have den modsatte virkning og give endnu mere vind i sejlene til uighurernes modvilje og modstand.

---

Skrevet af Maja Bjørnmose Bundgaard

Maja er uddannet cand.mag. i Asienstudier fra Aarhus Universitet. Derudover har hun en bachelor i Kinastudier med tilvalg i Informationsvidenskab – IT og organisationer. Under hendes studier har Maja blandt andet taget et semester ved Beijing Normal University i Kina. Hendes interesseområder ligger inden for Asien med særligt fokus på Kina og Kinas rolle i det internationale samfund.

Læs mere om Maja og hendes artikler her