Der skulle have været afholdt et statsbesøg mellem USA og Danmark d. 2-3 september. Som bekendt meldte Trump afbud og det er en skam. Et statsbesøg ville nemlig have været en oplagt mulighed for at styrke USA-Danmark alliancen. Denne alliance er uhyre vigtigt hvis man – vel at mærke – ser det ud fra et geopolitisk og sikkerhedspolitisk perspektiv. Som forhenværende Gruppeformand for Venstre, Kristian Jensen dengang sagde det:
”Et statsbesøg er diplomatiets svar på Champions League. Det er det fineste og mest omfattende besøg mellem to lande og den bedste mulighed for at forstærke båndene mellem regeringer, embedsmænd og erhvervsliv”.
Hvorfor er Arktis overhovedet relevant at tale om under et statsbesøg?
Ét af hovedtemaerne for det nu aflyste statsbesøg var samarbejdet om Arktis, og i særdeleshed Grønlands rolle i denne sammenhæng.
Arktis er et strategisk interessepunkt og et højspændingsområde for et magtspil, der de senere år har udspillet sig. Danmark er ikke just geografisk tæt på Arktis, hvis man kigger på verdenskortet, men qua Rigsfællesskabet er vi én af de fem hovedaktører (USA, Norge, Rusland og Canada er de resterende fire). Grønland er således vores adgangsbillet til at ”lege med de tunge drenge” i det store internationale magtspil. En arena, Danmark normalt pga. sin lille størrelse og dermed minimale indflydelse, ikke er en del af.
Der er sket meget i Arktis de senere år. Klimaforandringerne er blevet synlige og ”The ice is melting at the poles”, som forhenværende Udenrigsminister Villy Søvndahl så poetisk fik sagt. Det, at isen på kloden smelter, vil på sigt resultere i nye handelsruter gennem Nordvestpassagen. Derudover er der råstoffer, olie- og gasressourcer i undergrunden. Alt dette betyder mere magt, vækst og nye indtjeningsmuligheder til den vindende stat.
Danmark er sammen med USA, Norge, Rusland og Canada, som er med i magtspillet om Arktis. Copyright: U.S. Navy/Tyler Thompson
Der er ingen som ønsker, at Arktis bliver det nye Sydkinesiske Øhav med militæroprustning og konkurrerende krav. Men flere lande, Danmark inklusiv, har gjort krav på territorium, som flere steder overlapper de andre landes krav. I forlængelse af dette, bliver der bygget nye militærbaser og de eksisterende bliver udvidet. Derudover kan man allerede nu se massive investeringer i Arktis med blandt andet kinesisk militæroprustning og russiske militærøvelser.
Fra USA’s side er der sket et skift i USA’s forsvarsstrategiske prioriteringer, som er blevet tydeliggjort gennem bl.a. Trumps ønske om at købe Grønland, beslutningen om at genetablere en flådestyrke i Nordatlanten ’Second Fleet og fremsættelsen af ”2020 National Defense Authorization Act”, der bl.a. søger økonomisk støtte til en ny havn i Arktis. Baggrunden for dette er: ”[to] show the commitment of the United States to this emerging strategic choke point of future great power competition”.
Alt dette giver anledning til kurre på tråden, og hele magtspillet bliver pludseligt meget håndgribeligt og synligt.
Hvad får USA ud af et statsbesøg?
Udover en økonomisk gevinst og indflydelse , er Arktis strategisk vigtigt at have suverænitet over for USA, hvis magtbalancen fortsat skal være i USA’s favør.
Både Rusland og Kina har fået interesse for Arktis, og hvis de opnår den bedste ’handel’, kan det være en trussel mod USA’s magtposition. Copyright: Gage Skidmore
I de senere år har andre stormagter fået øjnene op for Arktis og dens indtjeningsmuligheder fra handelsruter til underjordiske ressourcer. Både Rusland og Kina har fået interesse for Arktis, og hvis de opnår den bedste ’handel’, kan det være en trussel mod USA’s magtposition. En øget tilstedeværelse fra disse stater vil nemlig føre til en indskrænkning af USA’s magt og en udvidelse af Rusland og Kina’s indflydelse pga. mere territorium, mere kontrol over handelsruter og ressourcer.
Netop på grund af intensiveringen af magtspillet og nye aktørers ankomst, har USA en interesse i at vedligeholde og pleje alliancen med Danmark og Rigsfællesskabet. Statsbesøget var, og er, derfor den ideelle mulighed for at tale om Arktisk samarbejde, mulige bilaterale aftaler og lægge fundamentet for, at Danmark og USA kan agere som et team, når man engang opnår enighed om hvad der skal ske med Arktis og landenes kontinentalsokkelkrav.
Derudover er statsbesøget en måde for Præsident Trump at opnå officiel støtte fra Danmark, i en større strategisk plan om at skærme sig fra russerne og kineserne, samt mindske deres indflydelse gennem internationale alliancer og aftaler skabt udenom disse stater.
Hvad får Danmark ud af et statsbesøg?
USA er og bliver Danmarks mest værdifulde allieret. Man kan ikke overvurdere USA’s betydning for Danmark, både som handelspartner, men også når man ser på områder, som sikkerhed jf., forsvar og beskyttelse, og europæisk vækst jf. handelsaftaler. Hvis dette skal fortsætte på de koldere breddegrader, er et statsbesøg nødvendigt, da det styrker alliancen.
Grønland er Danmarks adgangsbillet til at ”lege med de tunge drenge”.
På baggrund af denne alliance kan der blive skabt en handlingsplan for Arktis, som kan kreeres på en måde hvorpå Danmark og USA støtter hinanden, således at begge opnår det mest optimale udfald. Efterfølgende kan de to lande hjælpe hinanden og have et positivt samarbejde. Her tænkes der ikke kun på magt og penge, men også ift. at minimere klimaforandringerne, værne om og beskytte havmiljøet, støtte havforskning, sikre navigationsfrihed osv.
Endvidere er USA en langt tættere allieret og ven af Danmark, end Kina og Rusland er. Danmark har heller ikke en interesse i, at Arktis bliver en legeplads for Rusland og Kina, hvor de kan trygle andre stater, som man kan se i hhv. Det Sydkinesiske Øhav med Japan og på Krim-halvøen med Ukraine. Ved at alliere sig med USA, kan dette undgås.
Desuden er det faktum, at USA vælger et statsbesøg i Danmark over nabolandene som Tyskland og Sverige, et træk som sætter ’Danmark på verdenskortet’ over vigtige allieret for USA. Det kan vi takke Rigsfællesskabets geografiske placering for. Dette ’skulderklap’ er noget, som Statsminister Mette Frederiksen kan være stolt over, og som Frederiksen kan tage med sig under topmøder med den internationale elite. Det kan være med til at løfte Danmarks vigtighed og agere grobund for tættere samt nye alliancer med andre lande.
Skal vi ønske et statsbesøg i fremtiden?
På trods af det aflyste statsbesøg, er det fortsat vigtigt for både USA og Danmark, at der kommer et statsbesøg i fremtiden. Et statsbesøg er et forum, hvor båndene kan blive tættere og dybere. Der er ingen tegn på, at den sikkerhedspolitiske situation i Arktis ikke vil fortsætte med at udvikle sig. På nuværende tidspunkt er der ikke ét land, som er i førertrøjen, hvilket betyder, at alt kan ske. Det er i Danmarks interesse at få den bedst mulige placering, når dette magtspil afsluttes.
Et fremtidigt statsbesøg, giver USA og Danmark mulighed for at tale om denne situation, lægge en fælles strategi for hvordan vi kan opnå mest mulig indflydelse, og dermed kan USA og Danmark komme ud af det som vindere. Det gavner USA. Det gavner Danmark.
Copyright forsidefoto: The White House
Skrevet af Rosa Ingstrup (Gæsteskribent)
Rosa studerer Statskundskab på Københavns Universitet. Hun er aktiv i studenterforeningen International Debat, og udover dette sidder hun i DIGNITY’s Youth Panel og er aktiv i Venstre Ungdom.
