For nylig var Trump vært for en middag arrangeret for toppen af den amerikanske militærledelse. Da der skulle tages et fælles billede, bevægede Trump sig endnu engang ind i sin aggressive retorik. Han omtalte nemlig samlingen af militærfolk som stilhed før stormen. Der er en række konflikter, denne udtalelse kunne referere til. Den kunne handle om kampen mod ISIS, konflikten med Iran eller konflikten med Nordkorea.
Under alle omstændigheder spiller det ind i en situation, hvor USA endnu engang bevæger sig på kanten af en militær konflikt. Talspersonen for Det Hvide Hus, Sarah Huckabee Sanders, understregede på et senere pressemøde, at Trumps væsentligste prioritet er den amerikanske befolknings sikkerhed, men ville ellers ikke uddybe, hvad Trumps kryptiske udtalelse henviste til.
Historieløshed kan blive krigens start
Trumps uspecificerede trussel indgår i et stadigt mere anspændt forhold til Nordkorea. I modsætning til Vietnamkrigen, som stadig debatteres blandt politikere og befolkningen, samt huskes i film og dokumentarer, er Koreakrigen skubbet i baggrunden. Derfor kan forståelsen om denne konflikt både skærpes på politisk plan og hos befolkningen.
Koreakrigen, der reelt var en stedfortræderkrig, udsprang af interne spændinger i Korea og Den Kolde Krigs ideologiske forskelle. 2,5 millioner civile og 1,2 millioner soldater, herunder 34.000 amerikanske soldater, omkom. Korea blev delt i to og kastet ud i en konflikt, der til den dag i dag blot holdes i skak af en våbenhvile. Parterne nåede aldrig til en fredsaftale.
Wonson, Nordkorea under bombeangreb. Copyright: NAID
Derfor er det vigtigt at historien huskes, især i disse atombevæbnede tider. De militære ’hardlinere’ og andre i USA, der tror på at militær intervention er en hurtig og effektiv løsning på en konflikt med Nordkorea, overvurderer militæret og undervurderer de sandsynlige omkostninger ved denne løsningsmodel. Der er en sandsynlighed for at både USA’s atomvåben og Nordkoreas kemiske og biologiske våben kommer i spil.
Når Koreakrigen er gledet ud af USA’s historiske bevidsthed skyldes det til dels at den mudrede våbenhvile, som blev enden på USA’s involvering i Koreakrigen, ikke just er anledning til fejring. Dels bunder det også i de moralske dilemmaer, krigen medførte for USA. Sydkoreanerne begik forfærdende handlinger mod krigsfanger og mistænkte kommunister, uden indgreb fra den amerikanske militærledelse.
Samtidig medførte amerikanske bombardementer af nordkoreanske byer, lidelse blandt civilbefolkningen og noget nær total ødelæggelse af byerne. Douglas MacArthur, som var leder af de amerikanske tropper i konflikten, gik endda med tanker om at smide atombomber over de kinesiske tropper, som hjalp nordkoreanerne.
Som nævnt er konflikten aldrig rigtigt endt for Nordkorea, der anser sydkoreanerne og amerikanerne, nærmere end dem selv, som dem der startede krigen. Derfor bevæger Trumps krigeriske retorik sig faretruende tæt på de argumenter, der antændte konflikten sidste gang.
Nordkoreas nuværende leder kender dog historien. Han ved, hvor dårligt krigen gik for sin farfar, Kim Il Sung, som måtte se sit land blive reddet af Kina fra en konflikt, Sung ikke havde forudset omfanget af. Sung mente, at USA dengang ikke ville sende tropper ind, at Sydkorea hurtigt ville overgive sig, og at konflikten ville være overstået på et par dage. Da ingen af disse forudsigelser viste sig at holde stik, sendte Kina 300.000 tropper ind, og Sung måtte observere konflikten fra sidelinjen.
Statue af Kim Il Sung og Kim Jong-il i Pyongyang. Sungs barnebarn ved, at hans udgangspunkt er dårligere end farfarens. Copyright: J.A. de Roo
I dag ved Kim Jong-Un, Sungs barnebarn, at hans udgangspunkt er endnu dårligere end farfarens. Kina vil næppe risikere en konflikt med USA over Nordkorea. Spørgsmålet er, om Trump ved det, og derfor ikke holder sig tilbage med sin aggressive retorik. Grundet Kinas manglende incitament til at støtte Nordkorea, er Nordkorea i egen optik således nødt til at beholde sine atomvåben for at beskytte sig selv mod amerikansk aggression.
Der er således en risiko for, at en tilfældig begivenhed på baggrund af misforståelse eller uheld vil udløse en krig, især efter USA i marts 2017 begyndte at opstille et missilforsvar i Sydkorea. Udfaldet af dette vil blive den totale ødelæggelse af Nordkorea og store civile tab i Sydkorea.
Misforståelse er således primært det USA må gardere sig mod. Spørgsmålet er blot, om Trumps politiske forståelse rækker så vidt, hvor forsigtige hans nærmeste rådgivere er, og hvilken gennemslagskraft de mere moderate kræfter har hos præsidenten.
Kold Krig 2.0?
En militær skræmmekampagne i form af et amerikansk missilforsvar, eventuelt med atomvåben, på sydkoreansk jord kan være ødelæggende for USA’s forhold til Kina – et forhold, der er et af de vigtigste på den globale scene i disse år.
Donald Trumps uspecificerede trussler indgår i et stadigt mere anspændt forhold til Nordkorea. Copyright: Gage Skidmore
Diplomatiske løsninger kunne være en løsning, selvom det næppe vil være videre behageligt for nogen af parterne. En nordkoreansk ambassade i Washington og en direkte telefonlinje mellem Seoul og Pyongyang kan være blandt mulighederne, men kan hindres af Trumps tweets, som i mange tilfælde undergraver udenrigsminister Rex Tillersons forsøg på diplomatisk dialog.
Effektive sanktioner er også vigtige, men det er fleksibilitet også. USA kan vælge at give indrømmelser i bytte for at blive informeret tidligt om nordkoreanske prøvesprængninger. Og så må USA bruge sit netværk af nordkoreanske afhoppere til at give disses landsmænd besked om, at regimet (og ikke befolkningen) er målet for USA’s indgreb. Netværket bringer allerede informationer ind i Nordkorea, så denne mulighed er ikke så umulig, som den kan lyde.
Afskrækkelse og inddæmning virkede under Den Kolde Krig, og kan virke igen. Den virkede overfor Sovjetunionen og bidrog til at Nordkorea afholdt sig fra at invadere deres sydkoreanske naboer. På den lange bane må USA’s håb være, at de indre spændinger og modsætninger i Nordkorea medfører regimets kollaps.
Det store spørgsmål lige nu er dog, om Trumps manglende tålmodighed, udfarende retorik og overfladiske historieforståelse, samt Kim Jong-Uns aggression og kompromisløshed over for USA, vil kaste de to lande ud i krig.
Skrevet af Martin Armbrust
Martin er uddannet historiker med bachelor- og kandidattilvalg i engelsk fra Aarhus Universitet. Hans fokusområder hos UA er amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik, historiebrug i danske og udenlandske medier og til dels britisk politik. Læs mere om Martin og hans artikler her.
