Yemen gennemgår lige nu en af de største humanitære kriser i verden. Vi hører bare ikke særligt meget om den. Journalister bliver nemlig i praksis og i overført betydning taget som gidsler af krigens parter, som har interesse i, at verden ikke ved, hvor slemt det står til.
Billeder af hans lemlæstede lig cirkulerede på de sociale medier. Den yemenitiske journalist Anwar al Rakan døde blot to dage efter sin løsladelse som gidsel i et år hos Houthi-bevægelsen, Yemens selvproklamerede Shiitiske regering. Han var på det tidspunkt allerede dødssyg, og hans krop bar præg af at være udsat for tortur, vanrøgt og sult.
Anwar al Rakans historie er langt fra unik. Den bliver desværre heller ikke den første eller sidste. Pressefriheden har svære vilkår i Yemen, der rangerer som nr. 167 af 180 lande på World Press Freedom Index 2018, Journalister Uden Grænsers (RSF) årlige opgørelse over landes pressefrihed. Alene i 2018 har fem journalister mistet livet som vilkårlige ofre i krigens krydsild, og RSF beretter jævnligt om gidseltagninger, arrestationer, tortur og trusler mod de journalister, der stadig rapporterer fra kampenes kaos.
Yemen har en lang historie med borgerkrig, diktatur, interne terrorangreb, og hvad der følger med af fattigdom, overgreb, krigstraumer og økonomisk ruin. Nogle vil måske mene, at pressefriheden under de nuværende omstændigheder er blandt de mindste af Yemens problemer. Ikke desto mindre er den manglende pressefrihed symptomatisk for en af verdens mest brutale konflikter. For ikke nok med, at alle disse rædselsfulde krigshandlinger og overgreb på civilbefolkningen finder sted, så bliver omverdenen også systematisk forhindret i at se og læse om det.
Journalister er regelmæssigt ofre i konflikten
Journalister og mediefolk har selvsagt svære arbejdsbetingelser i Yemen. Som i de fleste krige med mange interessenter og aktører er risikoen for at blive fanget i krydsild eller taget som gidsel stor. Siden 2014 er 27 journalister blevet dræbt, hvilket gør Yemen til et af de farligste lande i verden for journalister. I 2017 blev 12 journalister holdt som gidsler, hvilket kun overgås af antallet i Syrien.
Yemen har en lang historie med borgerkrig, diktatur, interne terrorangreb, og hvad der følger med af fattigdom, overgreb, krigstraumer og økonomisk ruin. Copyright: Almigdad Mojalli/VOA
Pressefriheden blomstrer heller ikke ligefrem i Yemen, der i 2017 scorede 85 ud af 100 i pressefrihed på Freedomhouses index. Houthierne har gentagne gange lavet razziaer på medier og foretaget anholdelser blandt journalister. Bureaukratisk lovgivning gør, at medier årligt skal forny deres tilladelse fra Informationsministeriet for at få ret til at udgive deres materiale. Mangel på kapital betyder, at der sjældent optræder nye spillere på mediemarkedet.
Krigen har også betydet, at medierne bliver stadigt mere polariserede, og at journalister ofte tvinges til at vælge side, skrive propaganda for de krigsførende parter eller udøve selvcensur. Både Houthierne og Saudi-Arabien nægter regelmæssigt udenlandske journalister adgang til Yemen. En engelsk journalist fra avisen the Guardian beskrev i 2015, hvordan hun blev tilbageholdt af Houthiske militser og dagligt chikaneret af regimets sikkerhedsfolk.
Ridser i den royale lak
Hvorfor hører vi og ved så lidt om, hvad der foregår i Yemen? Hvorfor er det vigtigt at skjule, og hvorfor slipper krigens parter af sted med det?
En fællesnævner i svarene på disse tre spørgsmål synes at være Saudi-Arabien. Saudi-Arabiens og dets ni afrikanske og mellemøstlige allieredes krig i Yemen har udløst en humanitær katastrofe. 78% af den yemenitiske befolkning, omkring 20 millioner mennesker, lever på sultegrænsen. I 2017 dokumenterede en UNICEF-rapport, at næsten en halv million mindreårige børn i Yemen lever på sultegrænsen, og at omkring 7 millioner mennesker lider under akut mangel på fødevarer.
I april 2018, udtalte FNs generalsekretær, at krigen i Yemen var verdens største humanitære krise. Godt nok er det saudiarabiske styre ikke kendt for at vægte menneskeliv særligt højt, men det er alligevel lidt af en ridse i den royale lak. Krigen i Yemen er nemlig et prestigeprojekt for kronprins og forsvarsminister, Prins Mohammed bin Salman, så det bliver svært helt ubemærket at vaske blodet af hænderne.
Til gengæld er Saudi-Arabien også svaret på, hvorfor at vestlige regeringer, specielt internationale sværvægternationer som USA og Storbritannien, vælger at vende det blinde øje til krisen. Saudi-Arabien er Vestens vigtigste allierede i Mellemøsten, og vi er på grund af olieafhængighed underlagt deres velvillighed til at skabe stabilitet i området. Ikke mindst ved at indgå store våbenleveringsaftaler med vestlige virksomheder. Saudi-Arabien er blandt top fem over lande i verden, hvad angår udgifter til militæret, og fra 1951 og frem til 2006 har USA solgt militærudstyr for over 80 milliarder dollars.
Et broget tæppe af interesser
Den nuværende konflikt i Yemen er broget som et persisk tæppe af interesser og magtkampe. Krigens parter kæmper på kryds og tværs mod fjender og fjenders allierede for at sikre sig magt og indflydelse i fremtidens Yemen. Som stort set alle konflikter i Mellemøsten, er hverken grupperinger, alliancer eller interesser simple. For at få bare en smule overblik over, hvad den seneste konflikt handler om, er vi nødt til at gå tilbage i historien.
Forholdene i Yemen efter 1989 var præget af politisk ustabilitet, arbejdsløshed og fattigdom, som blandt andet skyldtes Golfkrigen i 1990. Copyright: Imperial War Museums
Yemen er et land med en blodig og tragisk historie. Landet har en sørgelig statistik og topper på mange af de mest negative internationale lister af fattigdom, manglende demokratiske reformer, korruption og undertrykkelse af frihed og rettigheder. Som stort set alle andre lande i Mellemøsten har Yemen en fortid som europæisk, nærmere betegnet, britisk koloni. Landet var indtil 1990 opdelt i to: Et Marxistisk Sydyemen og et islamisk, absolut monarki i nord. De to lande var også inden deres forening i et samlet Yemen præget af krige og konflikter.
Efter Sovjetunionen og Østblokkens fald i 1989 blev nord og syd forenet i den nuværende republik Yemen med Saleh som præsident, og landet fik et parlament og en forfatning. Forholdene var dog præget af politisk ustabilitet, arbejdsløshed og fattigdom, som blandt andet skyldtes Golfkrigen i 1990. Den yemenitiske regering havde stemt mod en resolution i FNs Sikkerhedsråd, der skulle legitimere USA’s indgriben i konflikten mellem Irak og Kuwait. Det resulterede i, at Saudi-Arabien deporterede 800.000 yemenitiske gæstearbejdere.
Houthi-bevægelsen: En shiitisk bevægelse med Sunni-aner
Begyndelsen af det nye årtusinde i Yemen var præget af voksende religiøse og sekteriske spændinger. I det nordlige Yemen var den shiitiske Houthi-bevægelse begyndt at røre på sig. Houthi-bevægelsen er en islamisk religiøs og politisk organisation, der stammer fra Zaidi-sekten, som udgør ca. 42% af befolkningen i Yemen. Den politiske gren er opkaldt efter Houthi-bevægelsens politiske, religiøse og militære leder, Sheikh Hussein Badr Eddin al-Houthi. Han blev dræbt i 2004 af yemenitiske regeringssoldater.
Anti-Houthi demonstration i Sana’a. Copyright: Mr. Ibrahem
En interessant krølle på historien er, at den shiitiske Zaidisme, lægger sig tæt op ad den sunnitiske Hanafi-skole, man blandt andet finder i Sydasien og det nordlige Afrika. I 1962 havde en revolution i Nordyemen gjort en ende på over tusinde års styre af Zaidiske Hashemitter. 50 år efter dannede medlemmer af Zaidi-sekten Houthi-bevægelsen i protest mod præsident Salehs korrupte styre. I årene 2004 til 2010 udbrød der regelmæssigt kampe mellem Houthierne og regeringsstyrker.
I 2011 kom det Arabiske Forår også til Yemen, og Houthierne benyttede det generelle kaos til at tage kontrol med Saada i det nordlige Yemen og erklære Saada-provinsen uafhængig. I februar 2012 fratrådte Saleh hårdt presset præsidentposten efter 33 år ved magten og gik i eksil i Saudi-Arabien. Embedet blev overtaget efter parlamentsvalg af Abdrabbuh Mansur al-Hadi, og kampene mellem Houthi-bevægelsen og regeringsstyrkerne fortsatte.
I september 2014 indtog Houthierne Yemens hovedstad Sana’a, og i januar 2015 indtog de præsidentpaladset, hvilket gav dem fuld kontrol over magten. I marts 2015 indledte Saudi-Arabien sin intervention i Yemen efter beskyldninger om, at Houthi-regeringen agerer proxy for det iranske regime. Landet blev udsat for luftbombardementer og havneblokade med henblik på at genindsætte den legitimt folkevalgte Hadi og hans regering ved magten.
En dyster fremtid for Yemen
I skrivende stund er der intet, der tyder på, at krigen i Yemen nærmer sig en afslutning. Allerede i 2017 var der forlydender om, at den saudiske kronprins Mohammed bin Salman ønskede at trække Saudi-Arabien ud af krigen. Krigshandlingerne fortsætter dog ufortrødent.
Selv hvis krigen officielt sluttede i morgen, tyder fremtiden ikke lys for hverken yemenitterne eller pressefriheden i landet. De, som overlever krigen, vil sandsynligvis være traumatiserede i flere generationer, og med Houthi-regimet fortsat ved magten, vil medierne nok heller ikke blive mindre polariserede.
Forsidebillede: Copyright: Rod Waddington
Skrevet af Natasja Engholm
Natasja har en professionsbachelor fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt en kandidatgrad i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Hendes primære fokus i Mellemøsten er de arabiske Golfmonarkier, og hun har blandt andet skrevet om kvinders rettigheder i Saudi-Arabien og Kuwait, pressefrihed i Oman samt det Arabiske Forår i Bahrain.
Læs mere om Natasja og hendes artikler her
