Regeringen har netop lanceret en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som lister de eksterne udfordringer Danmark står overfor. Denne artikel fokuserer på et af strategiens fokusområder; Globalisering – økonomisk- og teknologisk diplomati.
Tvivlen om globaliseringen i den vestlige verden
Et af områderne som den nye strategi behandler, er konsekvenserne af globaliseringen og den rolle Danmark skal påtage sig i forhold til økonomisk og teknologisk diplomati. Globalisering dækker som fænomen over mange områder, men den generelle definition er en stigende integration og udveksling mellem stater og befolkningsgrupper. Denne udveksling er blandt andet kulturel, politisk og ikke mindst økonomisk.
Når man taler om økonomisk globalisering, henvises der til den frie bevægelighed af mennesker, varer, kapital, service, teknologi og information.
Der bliver debatteret og snakket meget om konsekvenserne af den økonomiske globalisering i disse dage. Her er argumenterne ikke altid baseret på fakta, men på følelser og frustrationer, som oftest er følgevirkningerne af den finansielle krise der opstod i 2007, og som efterfølgende udviklede sig til en økonomisk krise for Europa i slutningen af 2009. Disse selvsamme følelser og frustrationer danner nu ofte grundlag for politiske kampagner imod et mere frit og liberalt samfund.
Den selvsamme skepsis over for globaliseringen af økonomien findes også i det danske samfund, men som den nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske strategirapport pointerer, er de fleste danskere positive overfor globaliseringen. 78% af danskerne mener, at globaliseringen giver mulighed for økonomisk vækst, i modsætning til EU gennemsnittet hvor kun 58% mener at dette er tilfældet. Vi, som danskere, bør være stolte af, at tre ud af fire i Danmark er optimistiske overfor globaliseringen, men samtidig giver EU gennemsnittet anledning til bekymring. Bekymringen angår også de anti-globaliserings visioner, som Donald Trump har udvist og de seneste udviklinger verden har været vidne til, med blandt andet Brexit og popularitetsstigningen hos højrefløjspartierne.
Men hvad er forklaringen på den stigende negative holdning til globalisering? Protektionisme er et ord, som ofte anvendes af medierne, som en forklaring på dette. Protektionisme er en gammel økonomisk politik, som går ind for beskyttelse af lokale industrier mod den frie handel, da den frie handel anses for værende skadende for landets egne industrier og arbejdspladser. National sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, udenrigspolitik samt miljø- og socialt ansvar bliver ofte brugt som argumenter imod den frie handel.
USAs præsident, Donald Trump har især fokuseret på beskyttelse af industrier og arbejdspladser. Copyright: Michael Vadon
I USA har debatten fra Trumps side, især fokuseret på beskyttelse af industrier og arbejdspladser, som har ført til en tankegang om protektionisme i landet. Dertil kom Brexit, som var et opgør mod EU, hvor størstedelen af den britiske befolkning valgte, at Storbritannien skal meldes ud af EU. EU’s eksistens er ofte blevet kritiseret med henblik på centralisering og fjernelse af suveræniteten hos dens medlemmer. Denne skepsis har nu ført til et britisk EU exit. Hvad dette betyder for frihandelen er stadig uvist, og svær at spå om.
Protektionisme er ikke nyt, og verden har været vidne til dens eksistens og forsvinden flere gange. Hvad der er bemærkelsesværdigt er, at Danmark historisk har gået forrest i kampen om øget globalisering og mere frihandel. Efter Napoleonskrigene var handelspolitikken i Europa generelt under den protektionistiske fane. Dog med undtagelse af Danmark som havde afskaffet importforbuddet i 1797, hvortil Holland fulgte med i 1819.
Herefter fokuserede Storbritannien på en liberal handelspolitik i løbet af 1820’erne og 1830’erne, som resulterede i fald af de gennemsnitlige restriktioner i Europa. Danmark er et land, som tidligt forstod fordelene ved den økonomiske globalisering, da handel har været en vigtig drivfaktor for det samfund vi har bygget op. Dette ses i øvrigt i navnet København, hvis oprindelige betydning er ”Købmændenes Havn”.
Globalisering som dagsorden for regeringen
I regeringens strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitiske hovedudfordringer, er globalisering blevet nævnt, og prioriteringen af denne er positivt.
Den manglende fortælling af globalisering – som værende en succeshistorie, har nemlig været årsag til, at netop globaliseringen er kommet under pres. Dette blev også adresseret på det sidste G20 topmøde i Hangzhou i Kina i 2016, hvor lederne af verdens 20 største økonomier, blev enige om at fokusere fremadrettet på, at kommunikere fordelene ved åbne markeder og frihandel til befolkningerne.
Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi har ligeledes et stort fokus på den teknologiske udvikling, som er en af de industrier, der udnytter styrken af globaliseringen. Strategien adresserer samtidig, at frihandlen netop har hjulpet med et opbygge velfærden i Danmark, og at der fremadrettet bør være en mere åben debat om, ”hvordan globaliseringens gevinster kommer alle til gavn” (s.8). Regeringen meddeler samtidig, at den vil bakke aktivt op omkring EU-frihandelsaftaler med tredjelande, og at den vil have særligt fokus på aftaler med Japan og USA, da disse kan skabe vækst og jobs i Danmark.
Da dansk eksport og udenlandske investeringer medfører vækst og beskæftigelse i kongeriget er det en ambition om at være ”stærkt tilstede internationalt” for at understøtte danske virksomheders kommercielle muligheder. Disse ambitioner er også blevet set i form af Statsministeren Lars Løkke Rasmussens seneste besøg hos Kinas præsident Xi Jinping, hvor vi blev vidne til pandadiplomatiet – en diplomatisk kinesisk tradition siden 1950’erne, hvor Kina udleverer pandaer som en diplomatisk gave.
Alt dette er yderst positivt. Men herefter kommer samtidig min undren over regeringens ambitioner. For hvorfor har vi glemt verdens hurtigst voksende økonomi, nemlig Indien?
Den store elefant og dens gennemslagskraft
Den danske vækst kan bestemt ikke roses til skyerne. Siden 2012 er den danske vækst gennemsnitligt vokset med 1,2% årligt. Dette kan blive stillet op imod EU gennemsnittet som er på 1,1%. Dette viser vigtigheden for, at Danmark skal være mere ambitiøs, hvis Danmark ikke skal blive grebet af samme stemning, som man ser rundt omkring i verden. Med mere usikkerhed i verden ovenpå Brexit og valget af Donald Trump, bør Danmark fokuserer mere aktivt på aftaler med voksende økonomier i stedet for kun at være afhængige af EU.
Indien har haft en gennemsnitlig vækst siden 2012 på 7%, som gør landet til den hurtigst voksende store økonomi i verden. Vi er i dag vidne til, at den indiske elefant har overhalet den kinesiske tiger. Drivkraften bag den indiske vækst, har især været den stigende middelklasse, som urbaniserer sig i langt højere grad og som forbruger mere. Det forventes, at den voksende middelklasse tredobles til 89 millioner i 2025. – en gylden mulighed for dansk eksport.
Indien har haft en gennemsnitlig vækst siden 2012 på 7%, som gør landet til den hurtigst voksende store økonomi i verden.
Hertil er den demografiske fordeling fordelagtig for den indiske økonomi, hvor to tredjedele er under 35 år. Vigtige sektorer i den indiske økonomi, kan samtidig have stor interesse for Danmark, hvor sundhedssektoren vurderes til at være 100 mia. dollars værd, som i øvrigt vil vokse til 280 mia. dollars i 2020.
Samtidig står Indien overfor et miljømæssigt problem. Den indiske hovedstad New Delhi er blandt verdens mest forurenede hovedstader, hvilket betyder en øget interesse i investeringer af vedvarende energi. Her er Danmark stærk, og miljøteknologi og sundhed beskrives også i strategien som værende nogle af vores kernekompetenceområder.
Den indiske interesse for grøn omstilling er allerede blevet etableret. I starten af året inviterede den indiske premierminister Narendera Modi blandet andet danske virksomheder og det officelle Danmark i form af Energi- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt, om en drøftelse af danske virksomheders mulighed for at tage del i det indiske marked. Det vurderes, at mødet, samt den store indiske interesse i sol- og vindenergi, kan øge den samlede danske eksport til Indien med 50 procent. I 2016 blev der eksporteret for ca. 10 milliarder kroner til Indien.
Narendera Modi besøgte også for første gang i år Israel – siden landets etablering i 1947. Forholdet mellem de to nationer har været anspændt. Indien bakkede ikke op omkring etableringen af Israel, og dette skabte kold luft mellem de to nationer. Dengang prøvede selv Albert Einstein på, at få den første indiske premierminister Jawaharlal Nehru til at støtte op omkring Israel – dog med en afvisning. 50 år senere blev det til virkelighed, da de to nationer mødtes og indgik handelsaftaler. Dette udviser en villighed fra den indiske regering, til at sætte stridigheder til side i globaliseringens og handelens navn.
Siden den indiske premierminister blev valgt ind for tre år siden, har han ført en handelsorienteret dagsorden. Det har ført til flere reformer i landet, hvis hensigt er, at gøre Indien mere attraktiv for udenlandske investeringer. Samtidig har premierminister Modi haft en masse udlandsrejser – med det formål, at styrke Indiens position udenrigs- og handelspolitisk.
Den Indiske premierminister, Narendera Modi. Copyright: Whitehouse.gov
Disse nye politiske omstændigheder er en real chance for, at styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien, i de områder hvor begge nationer har interesser. Med invitationen til de danske virksomheder, med agendaen om grøn omstilling, og en ny flyrute mellem København og New Delhi, som for nylig blev annonceret, bør den danske regering sætte en ambition op med fokus på mere samhandel og et styrket forhold til Indien.
Det ses samtidig, at flere danske virksomheder ansætter flere og flere indiske it-medarbejdere i Danmark, og her kunne et bedre forhold mellem de to lande gavne både de danske kommercielle interesser samt de indiske.
Danmark har en stærk tradition og historie inden for handel og globalisering. Med en afgørende interesse for Danmarks lille, åben og eksportorienteret økonomi, burde Indien være en større prioritet. Initiativerne i strategien er positive på mange måder, hvor man vil have fokus på at ”identificere kommercielle og højværdiprojekter i udlandet” og at ”afsætte ressourcer til at igangsætte et nyt arbejde med at styrke eksisterende og indgå nye strategiske partnerskaber med vækstøkonomier” (s. 23).
Hertil bliver lande som Kina, Japan, Sydkorea og Mexico nævnt i rapporten, som værende strategiske partnerskaber for Danmark. Men med den voksende interesse fra Indien med henblik på grøn omstilling, og potentiallet for eksportmuligheder, burde Indien have en (større) prioritering hos regeringen. Den danske vækst har på ingen måder været imponerende, og Brexit kan have store konsekvenser for Danmark. Den danske regering bør proaktivt tage fat i de muligheder der opstår, for at få gang i den danske økonomi.
Som dansk-indisk cand.merc. studerende fra Copenhagen Business School, ville jeg i den grad få sat en ambition op omkring Indien, og få gang i den danske vækst.
Skrevet af Anshul Sharma
Anshul læser til dagligt sin kandidat i International Business på Copenhagen Business School. Han besidder en bachelorgrad i HA Almen Erhvervsøkonomi. Han har en bred vifte af erhvervs- og frivillig erfaring, og hans interesseområder er international økonomi, udvikling, EU & FN og menneskerettigheder. Læs mere om Anshul her
