Religionens betydning i politik: Et fokus på flygtningepolitik i Tyskland

Lige siden 9/11 har der været en stigende interesse for sammenhængen mellem politik og religion (Demerath, 2007, Juergensmeyer, 2005 Lincoln, 2006; Mahmood, 2009). Forskere i internationale anliggender har længe vidst, at religion kan være årsagen til eller katalysator for (inter-)nationale konflikter (Juergensmeyer, 2005). Inden for sociologi har forskerne blandt andet været interesseret i, hvor stor en rolle, religiøs orientering har på et samfunds evne til at integrerer nye folk i samfundet, samt, hvilken indflydelse religiøs orientering har på evnen til at integrerer sig i et nyt samfund, og hvor stor en rolle religion spiller i frygten mellem borgere og asylansøgere (’de andre’) (Laustsen, 2011).

Teorier

Socialkonstruktivisme er en teori, som forsøger at forklare hvordan forskellige opfattelser af samfundet og andre mennesker opstår. Hvorimod naturvidenskabelige teorier forsøger at opnå en ”universel sandhed” om naturen og verdenen, anser socialkonstruktivismen menneskers opfattelse, som noget der er social konstrueret. Ifølge denne teori er menneskers opfattelse således ikke et resultat af noget medfødt eller ”naturligt”. Derimod er vores opfattelse af os selv og andre, et resultat af blandt andet vores kultur og det samfund vi er opvokset i. Socialkonstruktivisme omhandler derfor forholdet mellem aktører og forskellige strukturer – såsom staten og strukturerne i samfundet, som kan variere meget fra land til land, kultur til kultur.

Ifølge en af socialkonstruktivismens grundlæggere Max Weber, er “vi..kulturelle væsener med kapaciteten og viljen til at tage en bevidst holdning til verden og til at låne det betydning”. Med dette menes der, at vi som mennesker forsøger at finde en forklaring på, hvad det er der sker omkring os. Vi konstruerer således praksisser og hierarkier til at hjælpe med at udlede betydninger fra verden omkring os. Denne praksis er kulturelt betinget og adskiller sig fra den ene kultur til den anden, hvorfor der kan være sammenstød, når millioner af mennesker fra én kultur flytter til en anden kultur (Baylis, Smith, & Owens, 2014).

Reichstag - Tysklands parlamentsbygning. Copyright: Arild Vågen

Reichstag – Tysklands parlamentsbygning. I følge Andersons er en stats nationale identitet baseret på et forestillet fællesskab. Copyright: Arild Vågen

Foruden dette påpeger en anden socialkonstruktivistisk teoretiker, Benedict Andersons (1996), at en stats nationale identitet, ofte baseres på en national fortælling. Denne fælles fortælling baseres på kulturelle praksisser, historiske begivenheder mm. og skaber et ’forestillet fællesskab’, hvor alle deler den samme grundlæggende fortælling om hvem de er som folk.

Dette fællesskab kan ligeledes føle sig truet, hvis der kommer mange med en meget anderledes fortælling og national forståelse – som f.eks. millioner af muslimske flygtninge til et kristent Tyskland.

I denne artikel bruges socialkonstruktivisme til at vise, hvordan kristendommen spiller en vigtig rolle i den tyske nationale identitet, hvordan den opbygger et sæt af normer og værdier, og hvordan dette spiller sammen med det store antal flygtninge, der ankommer med et andet sæt af religiøse normer og værdier.

Baggrund

I Tyskland er der en adskillelse mellem religion og stat, hvor staten griber så lidt ind som muligt i religionen, mens den stadig har det sidste ord i tilfælde af juridiske sager (Korioth & Augsberg, 2010). Staten støtter således ikke en enkelt religion og religion spiller ikke en rolle i institutioner såsom sygevæsenet og skoler, dog er de kulturelle rødder for samfundet stadig præget af, at landet har været kristent så længe og religion spiller en rolle i den private sfære.

Når man siden flygtningekrisen i 2016 i Tyskland har set en stigende tendens blandt borgere og politiske partier påpege religiøse forskelle i tilgangen til asylansøgere, er dette derfor problematisk. Grunden til dette er, at denne adskillelse mellem asylansøgere og tyske borgere betvivler det sekulære grundlag i det tyske samfund og det kan endvidere føre til diskrimination og ifølge Grabow (2011) går det også imod de kulturelle kristne rødder om næstekærlighed. Ganske vist er det ikke muligt at være fuldstændig neutral ift. religion, som ofte er roden til asylansøgernes flugt og som kan være meget forskellig fra den religiøse identitet i værtslandet (Eghdamian, 2015). Men dette bør ikke stoppe landes stræben efter at være så neutrale som muligt, og ikke lade fordommene sejre.

Ikke desto mindre anvendes religion som et af de primære argumenter i håndteringen af flygtningekrisen. Islam påpeges ofte som grunden til at asylansøgere ikke kan integreres i det vestlige samfund, mens kristendommen danner grundlag for hvorfor et land ikke kan tage imod flygtninge, eller på den anden side, hvorfor et land bør tage imod dem. Der synes således at være to forskellige forståelser af kristendommen ift. flygtningekrisen. Den humanistiske tilgang, som den er beskrevet i historien om den barmhjertige samaritaner (Lukas 10: 25-37, New International Version) og den beskyttende eller konservative tilgang til kristendommen, som en religion, der skal beskyttes mod islamisk indflydelse.

Syriske flygtninge protestere på banegården i Budapest, Ungarn. September, 2015 Copyright: Mstyslav Chernov

Syriske flygtninge protestere på banegården i Budapest, Ungarn. September, 2015 Copyright: Mstyslav Chernov

Den konservative version af kristendommen kan bl.a. findes i Polen og Ungarn, som på baggrund af dette helt afviser at tage imod flygtninge. Men den konservative version ses også hos nogle partier på den tyske højrefløj. Særligt det tyske anti-indvandringspartiet Alternative für Deutschland, Alternativ for Tyskland (AfD) og PEGIDA (Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes/Patriotiske europæere mod islamiseringen af Vesten) er præget af denne tilgang til kristendommen.

Hvoraf Viktor Orban i Ungarn tog føringen i afvisning af asylansøgere fulgte de tyske partier AfD og PEGIDA senere med, med en begrundelse om beskyttelsen af den nationale, kristne, identitet fra at blive overvældet af muslimske flygtninge (Critchlow, 2015).

Ved at bruge kristendommen som argumentation for lukkede grænser, følger disse bevægelser ikke det kristne budskab om næstekærlighed (Klöckner, 2015), og den står i kontrast til den humanistiske tilgang til kristendommen, som paven og Tysklands Kristendemokrater (CDU) med Angela Merkel i spidsen, forsøger at fremme. De påpeger nemlig at det er moralsk rigtigt, og faktisk en international forpligtelse, at hjælpe de syriske flygtninge. Der er altså et sammenstød mellem, hvordan nogle politikere bruger kristendommen til at tjene deres egne politiske interesser.

Kristendemokraterne, anti-islamisme og Tyskland

Assisterende professor i politisk økonomi Fetzer (2009) og Dr. habil. Grabow (2011), beskriver, hvordan kristne demokratiske partier har formet politik i flere europæiske lande, samt hvordan de har været et centralt element i integrationsprocessen for Den Europæiske Union. Kristendemokraterne defineres i denne sammenhæng som en politisk bevægelse, der opstod i Europa, med kulturelle rødder i den velgørende katolske tradition og arbejdstagerens fagforeninger. Tysklands Kristendemokrater (CDU) har på linje med søsterpartier i andre europæiske lande, søgt at samle landet og fremme den europæiske integrationsproces.

CDU valgplakat fra 1953. Copyright: Konrad-Adenauer-Stiftung

CDU valgplakat fra 1953. Copyright: Konrad-Adenauer-Stiftung

CDU står således i midten af det politiske spektrum og repræsenterer en bred vifte af befolkningen, både liberale, konservative og i nogen grad også socialister. CDU bruger “kristne begreber” og “ansvar for Gud” som grundlag for sin politik, og fra disse værdier forsøger partiet at favne en bedre fremtid for alle, uanset deres nationalitet, religion, politiske standpunkt eller seksualitet (CDU, 2008). Partiet sætter derfor kristne værdier som tro, kærlighed, og håb meget højt, ligesom familie og arbejde er vigtige aspekter i deres politik. CDU mener ligeledes, at deres forståelse af de kristne værdier kan være en hjælp i håndtering af udfordringerne i flygtningekrisen.

Kansler Angela Merkel forsøger til stadighed at promovere den barmhjertige samaritaner eller humanistiske tilgang til flygtningekrisen. Men fremkomsten af anti-indvandrings partier, som PEGIDA, der siden 2014 har arrangeret antiislamistiske demonstrationer rundt om i tyske byer, og AfD, et indvandrefjendsk parti, som søger at fremme nativisme og beskyttelse af den kristne identitet Tyskland, har gjort dette meget vanskeligt.

Den humanistiske tilgang led yderligere et knæk efter nytårsaftenen i 2016, hvor omkring 1000 mandlige migranter af mellemøstlig og nordafrikansk herkomst, antastede og seksuelt forulempede omkring 80 kvinder i Köln. Brugen af blandt andet denne episode som argumentation for en mere konservativ tilgang til flygtninge, har betydet at PEGIDA har vundet stadig flere tilhængere og AfD har vundet stærkt frem i en række delstatsvalg. CDU er på den anden side kommet under pres. Under flygtningekrisen er kristendommen således blevet brugt af begge sider til at understøtte deres respektive politiske standpunkter. I løbet af krisen skete der desuden et skift i den offentlige holdning til flygtningene, hvilket bliver afspejlet i de vedtagne migrationspolitikker fra perioden.

Tyskland, flygtninge og kristendommen

Analyser har vist, at da Tyskland valgte at ignorerer de internationale aftaler, såsom Dublin-protokollen, vidste de, at der ville komme mange flygtninge. De tyske myndigheder sagde, at de var parate til at tage imod 800.000 flygtninge frem til udgangen af 2015. Der ankom dog over en million, trods forsøg på at standse strømmen. Heldigvis var der mange i Tyskland, der var villige til at hjælpe flygtningene efter kansler Angela Merkel havde lovet dem asyl (Bershidsky 2015, Wang, 2015). Disse borgere og organisationer handlede ud fra, hvad der var moralsk rigtigt at gøre, at hjælpe dem i nød, som eksemplificeret i fortællingen om den gode samaritaner.

PEGIDA demonstration i Dresden.

PEGIDA demonstration i Dresden.

Nyhedsmedierne indikerer, at der er forskellige meninger om, hvorvidt religion bør spille en rolle i politik. Tysklands finansminister, Wolfgang Schäubles, mener, at religion er et springbræt for politik, og derfor ikke bør være en privat sag.

Kristendommen bør være til stede som grundlag for politik for at sikre, at politikken bliver på den rette kurs og ikke bliver til et spørgsmål om magt (Wold, 2010). Der vil altid være en sammenhæng mellem religion og politik, selv om de to er adskilt på papir. Religion anses derfor som en af grundpillerne i etik og politisk etik, og er også en kilde til et samfunds værdier (McGuire, 2008; Wold, 2010). I september 2015, var den religiøse baggrund af flygtningene uden betydning, da tyskerne blot så mennesker i nød. Siden har dette ændret sig, dels på grund af det store antal flygtninge og dels på grund af de voksende anti-indvandrings bevægelser såsom AfD og PEGIDA (The Economist 2015, 2016).

Gennem analyse af nyhedsmedier er det blevet tydeligt, at Tyskland viser ’moralsk lederskab’ i denne krise. Den almindelige tyske borger føler sig imidlertid nødsaget til at hjælpe det langsomme bureaukrati, ved at donere tid, penge og tøj til at hjælpe flygtninge, så de ikke ender med at mangle dækning af basale behov. Denne humanistiske holdning til flygtningene, som støttes af 57-59 procent af den tyske befolkning som mener at Tyskland bør tage flere flygtninge (august 2015), kan forklares på to måder. Den ene er gennem flygtningebaggrund af mange tyskere (Bershidsky, 2015 The Economist, 2015), den anden er de iboende kristne værdier, der strømmer gennem alle lag af det tyske samfund, som en integreret del af den tyske nationale identitet (Grabow, 2011; Morgan, 2001) og som CDU forsøger at fremme igennem deres politik.

Konklusion

Religion har haft indflydelse på indvandringspolitikken i Tyskland. Dens indflydelse manifesterede sig som reaktion på menneskelige sikkerhedsproblemer. Først for flygtningene, senere for det tyske folk, da antallet af flygtninge voksede og tyskerne begyndte at opfatte dem som en trussel.

Der har været et skift i den måde, hvorpå der blev talt om flygtningene, især efter begivenhederne i Köln nytårsaften 2016, hvor der kom mere fokus på religiøse forskelle og frygten for islamisering. De kristne værdier, der kan udledes fra historien om den barmhjertige samaritaner var stærke i starten, men svandt i løbet af efteråret 2015 og har oplevet et kraftigt fald i begyndelsen af 2016. Det lader til, at kristendommen stadig er en del af den tyske nationale fortælling, selv om det ikke praktiseres meget i det offentlige rum. Religion er derimod flyttet til den private sfære, men den påvirker fortsat værdierne i den offentlige debat og det sammenstød, der er mellem de kristne elementer i den tyske nationale identitet, og den islamiske baggrund hos mange af flygtningene (Dach, 2008; Huntington, 1996; Grabow, 2011).

Angela Merkel. Copyright: Olaf Kosinsky

CDU, med Angela Merkel i spidsen, står i midten af det politiske spektrum, og befandt sig i 2016 i midten af en europæisk flygtningekrise. Copyright: Olaf Kosinsky

Grupper langt til højre, oplever en stigning i medlemstal, mens de hævder at beskytte den nationale identitet, på et fundament af kristendom (Critchlow, 2015). Disse bevægelser ser sandsynligvis det voksende antal muslimer i landet, som en trussel mod deres kulturelle rødder (Anderson, 1996, 2001, Juergensmeyer, 2005 Lincoln, 2006; Mahmood, 2009; Malkki, 1992; Morgan, 2001). Men ved at afvise flygtninge på grund af religion, ignorerer de visse centrale dele af Bibelen, de dele, der indeholder budskabet om medfølelse og kærlighed (Klöckner, 2015).

Angela Merkel gjorde, hvad mange politikere, der ønsker at blive genvalgt, undlader at gøre. Hun tog det hårde og måske upopulære valg – et valg, der på kort sigt kan være udfordrende og dyrt, men som i det lange løb er nødvendig for, at Tyskland kan fortsætte med at vokse sig stærk både økonomisk og politisk i Europa. Hvis tyskerne bliver mindet om deres religiøse tolerance, og de skræmmende billeder af terrorisme bliver erstattet med fortællingen om mennesker med akut behov for hjælp, kunne dette lette integrationen af de mange flygtninge og mindske sandsynligheden for yderligere diskrimination og distancering mellem tyske borgere og asylansøgere.

For kildehenvisning se her


Skrevet af Bastian Friborg 

Bastian har en MA i Internationale Anliggender og en BA i Religiøse Studier fra Københavns Universitet. Han har i særdeleshed en interesse for flygtningepolitik og internationale organisationer. Læs mere om Bastian og hans artikler her.

En Udenrigsanalyse