Danskerne ved ikke nok om FN’s Verdensmål. Samtidig er kommunikationen om udviklingsarbejdet og udviklingslande præget af unuancerede og fundraisings-orienterede kampagner. Derfor er det positivt, at kommunikation indgår i den danske udviklingsstrategi. Her i artiklen giver jeg nogle bud på, hvad sådan en kommunikation kan indeholde, for at blive mere nuanceret.
Den danske regering udgav i januar 2017 sin nye udviklingsstrategi ”Verden 2030”, udarbejdet under ledelse af tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V). Strategien hælder sig op af de 17 Verdensmål, vedtaget af FN i 2015, og prioriterer 4 pejlemærker, som Danmark har valgt at arbejde med i sin udviklingspolitik. Ud over det konkrete arbejde med bestemte Verdensmål, afsætter strategien også et underafsnit til kort at beskrive målsætningerne for kommunikationsstrategien vedrørende Danmarks udviklingsindsats. Helt konkret ønsker den danske regering, at engagere den almene dansker gennem kommunikationen af resultaterne fra udviklingsarbejdet.
FN’s 17 Verdensmål. Fokuserer blandt andet på afskaffelse af sult og fattigdom, mere bæredygtig vækst, fremme af fred og sikkerhed.
Og det er der brug for. En analyse fra EU’s analyseinstitut, Eurobarometer, viser, at 89 procent af danskerne enten ikke har hørt om FN’s Verdensmål eller ikke ved, hvad de går ud på. Dette er ud over i sig selv at være et højt tal, også højere end EU-gennemsnittet på 87 procent.
Med denne høje grad af uvidenhed omkring FN’s Verdensmål blandt den danske befolkning, er det altså yderst vigtigt, at gøre en indsats ud af at oplyse om disse – samt oplyse om Danmarks udviklingsarbejde generelt.
For samme analyseinstitut har også fundet, at 89 % af borgerne i EU-landene mener, at ”det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslande”. Der er altså stor støtte til udvikling blandt EU borgerne. Men skal denne støtte bevares, er der brug for at kommunikere de resultater, udviklingsindsatsen producerer, så flere danskere bliver oplyste om den danske udviklingsindsats..
Fundraising-kommunikation
For hvordan kommunikerer man om udvikling? Dette er et vigtigt og ofte overset spørgsmål. Kommunikationen kommer sjældent fra landende selv, da de befolkninger som modtager udlandsstøtte oftest tilhører de mere marginaliserede grupperinger i samfundet. De er altså folk med begrænsede ressourcer, begrænset indflydelse og derfor begrænsede muligheder for at repræsentere sig selv. Det betyder, at den udviklingskommunikation DANIDA og andre organisationer og aktører i udviklingssektoren producerer og publicerer i Danmark, i stor udstrækning bliver det eneste indblik, vi får i hverdagen i udviklingslande. Og det er et problem.
Verden 2030 – Danmarks nye udviklingsstrategi, som har fire strategiske pejlemærker.
Ifølge DANIDA domineres fortællingen om udviklingslande og udviklingssamarbejde lige nu af det, der kaldes ”fundraising-kommunikation” – altså kommunikation, der skal sælge et budskab. Det gør den ved at formidle nød, som vi skal reagere på, samt ved at præsentere enkle og simple løsninger. Danmarksindsamlingen er blandt andet af NGO’en Afrika Kontakt blevet kritiseret for at gøre brug af denne type forenklende kommunikation. Et andet eksempel på en sådan type kommunikation er ligeledes Børnefondens kampagner for at skaffe sponsorer til børn i Afrika. Her præsenteres vi for tynde, unge børn, der bærer tunge ting og laver fysik hårdt arbejde. Løsningen er simpel: Doner penge. Samtidig hører vi aldrig repræsentanter fra befolkningen tale – de er selv uden en stemme. De er uden agens og har brug for hjælp.
Som DANIDA selv konkluderer, giver dette et unuanceret billede af udviklingsindsatsen, samt af udviklingslandene. Det kan på sigt gå ud over den nationale støtte til udviklingsarbejdet. For hvis vi bliver præsenteret for den samme elendighed år for år, er der så overhovedet sket fremskridt? Og hvis løsningen er så simpel (læs: flere penge), hvorfor sker der så ikke noget?
Netop derfor er måden, vi kommunikerer om udvikling på essentiel for udviklingsarbejdet. Og derfor er det vigtigt, at danskerne kender til Verdensmålene og fremskridtene med disse – så de ved, at indsatsen både er ambitiøs og fører til resultater.
Den nuancerede udviklingskommunikation
Timbuktu Fonden er et initiativ, som er skabt med dette formål. Fonden er en selvstændig fond med det formål at fremme u-landsoplysning og journalistik i Danmark. I 2016 afholdte Timbuktu Fonden en konference ved navn Communicating Worlds, som netop handlede om, hvordan man kommunikerer om udvikling og det Globale Syd. Her var en central konklusion, at man bør lade folk fortælle deres egne historier i stedet for at fortælle den for dem. For det er vigtigt, at vi inkluderer de mennesker, det handler om. Hvis det eneste billede danskerne får af indbyggerne i det Globale Syd er sultende børn, får de et udpræget negativt indtryk af tilstandene og en ide om passive folk uden stemmer, som måske endda lever af vores godgørenhed. Et eksempel på et humoristisk forsøg på at vende fundraising-kommunikation om ses i ”kampagnen” Radi-Aid, udarbejdet af Norwegian Students’ and Academics’ International Assistance Fund, der opfordrer afrikanere til at donere radiatorer til nordmænd, fordi de jo fryser.
I stedet for at præsentere lokale afrikanske bønder som passive, hjælpeløse mennesker, som vi taler på vegne af, skal vi give dem en stemme i offentligheden. Eksempelvis kunne DANIDA udgive nyhedsbreve med udgangspunkt i fortællinger fra landsbyer, hvor et projekt har fundet sted. Samtidig er det vigtigt, at man fylder mere i de større danske medier, hvis man vil nå ud til en bredere befolkning.
Her kan man eksempelvis bruge programmer som Deadline og Horisont fra DR (eller endda Aftenshowet), hvor man kan invitere både danske udviklingsarbejdere, samt de mennesker udviklingsindsatser fokuserer på. Generelt er det vigtigt, at nuancerne træder frem. At det at betale flere penge ikke præsenteres som den eneste løsning. Og at man faktisk viser, at de danske bistandskroner leverer resultater. Verdens Bedste Nyheder, der som nyhedsmedie fokuserer på de positive elementer i det globale udviklingsarbejde, er et godt eksempel på en indsats hvor man fokuserer på resultater frem for elendighed.
For danskerne kender ikke til Verdensmålene eller resultaterne fra udviklingsarbejdet, men på grund af fundraising-kommunikation kender vi til elendighed. Derfor er det vigtigt, at viden om Verdensmålene og Danmarks udviklingsindsats generelt spredes til den danske befolkning, så de også får en indsigt i de nuancerede og ambitiøse mål, verden er blevet enig om – samt de resultater, udviklingsarbejdet skaber under disse rammer. Og det er vigtigt, at vi gør en indsats i at give stemmer til de lokale folk, som arbejdet drejer sig om. Derfor er det positivt, at den nye Udviklingsstrategi inkluderer kommunikation som et punkt, der skal prioriteres – for det er der brug for.
Skrevet af: Jacob Lang Laursen
Jacob læser til en kandidat i Internationale Studier på Aarhus Universitet. Han har derudover en bachelorgrad i Antropologi med tilvalg i Religion, Politik og Samfund samt Udviklingsstudier. Jacob har bla. lavet feltarbejde i Litauen og Nicaragua, og er aktiv i Amnesty International, hvor han er gruppekoordinator for den lokale frivilliggruppe i Aarhus. Læs mere om Jacob her.
