I følgende artikel vil jeg prøve at kigge på fænomenet negative kampagner og negative angreb. Jeg vil med udgangspunkt i den amerikanske valgkamp eksemplificerer forskellige måder at føre negativ valgkamp på, og give et bud på, hvorfor de forskellige aktører fører de kampagner, de gør.
USA som Frontrunner
USA sætter på mange led standarden for, hvordan resten af de vestlige lande fører valgkamp. De er frontrunner, på flere forskellige ting, som resten af de demokratiske samfund lærer af, og prøver at føre videre i deres egne lande.
Således lærte Canadas nuværende premiereminister Justin Trudeau utrolig meget fra Obama kampagnen, og flere ungdoms- og nationale partier i Danmark sender delegationer til USA for at hjælpe til, men også lære fra dem ift. valgkamp i Danmark
I et forskningsmæssigt perspektiv er der ikke fundet overvejende evidens for at negative kampagner virker, omvendt er der heller ikke fundet evidens for, at de ikke virker. Faktiske er der inden for forskningen stor uenighed om effekten af negative kampagner. Der er dog bred enighed om, at de ikke gør skade på afsenderen.
Der er altså ingen risiko for ”backfire”. Nogle vil med udgangspunkt i traditionel medie- og reklametænkning, fokuserer på patos delen af budskabet. Vi skal vække følelser, for folk husker følelser ikke facts. Kan vi skabe negative følelser om en modkandidat, kan vi få potentielle vælgere til at vende sig fra den kandidat, og vælge en anden.
Vi ser derfor, hvordan kampagner fyrer en blanding af positive pathos reklamer omkring kandidaten samt negative kampagner omkring modkandidaten afsted. Donald Trump er ”A great bussiness man” hvilket automatisk gør, at han er den eneste, der kan ” Make America great again”. Hillary Clinton er jf. Trump ”Crooked Hillary” du kan ikke stole på hende, bare se på hendes skandaler.
Hilary Clinton er jf. hendes kampagne ”A great public servant” hun har erfaringen og ekspertisen til at få USA på rette fod igen. Donald Trump er ”Unfit to become President”, mere end nogen anden kandidat har været, og så har han ikke ”The temperament” for at bestride præsident embedet.
Crooked Hillary Eksemplet
Valgkampe har med opblomstringen af sociale medier ændret karakter. Hvor der før var stort fokus på TV-Reklamer og at ringe rundt til forskellige husstande, er det i dag mere multiemedielt. Vi har budskaber både i fjernesynet (for at fange de ældre vælgere), sociale medier, phoners osv. På det punkt kan jeg derfor ikke vurdere nogle af kampagnerne ud fra deres helhed, da en stor del af valgkampen stadig kun foregår i USA og ikke er noget, jeg kan se med på.
På den anden side har vi idag, grundet de sociale medier et større indblik i valgkampen end nogensinde før. Hvad jeg vælger at fokusere på, er de tre debatter mellem Hillary Clinton og Donald Trump. Noget der slog mig her, var alle de personlige angreb Hillary kom med ift. Trump. Jeg forventede dem fra Trump, dog ikke i så stor grad fra Hillary. Det undrede mig, og jeg blev nødt til at grine lidt hult, da hun citerede Michelle Obama: ”When they go low, we go high”, måske det var en ide at praktisere det lidt mere Hillary.
Men så gik det op for mig. Dem der stemmer på Trump, fordi de er enige med hans politik, dem vil Hillary aldrig kunne nå. Hvis hele samfundets eksperter ikke kan overbevise dem om, at politikken ikke holder, kan Hillary heller ikke. Dem der stemmer på Trump fordi, at de ikke kan lide Hillary, dem kan hun nok heller ikke nå. Det er narativet om Trump as “great” and “a great bussines leader”, hun bevidst prøver at pille ned, for at overbevise tvivlerne om, at han ikke er så ”Great” som han selv tror, han er. For er han ikke det, hvem er alternativet så? Hillary selvfølgelig.
