Bliv en Del af Vores Udenrigsnetværk

Hvert år tager danskere ud i verden for at få praktisk erfaring. Som følge af dette kan de føle at de mister kontakten til deres danske “arbejdsnetværk”, eller at det er svært at etablere et. Den samme tendens kan opstå blandt personer bosat udenfor hovedstaden, hvor mulighederne for at danne et netværk er mindre. Ikke mindst findes der personer i hele Danmark, som ikke ved hvor de skal starte henne hvis de ønsker at danne et netværk.

Denne mangle på et arbejdsnetværk er i særdeleshed et problem for dem der er i begyndelsen af deres karriere. Et solidt arbejdsnetværk er nemlig oftest lig-med adgang til flere muligheder. Det kan fx: Hjælpe en med at realisere sine ideer; være en måde hvorpå man får indsigt i “hvad der rører sig”; eller det er stedet hvor man kan spørge andre til råds. Sidst men ikke mindst kan et arbejdsnetværk give større chancer for adgang til et ønsket arbejdsmarked og det kan være det der afgører, om man får indflydelse inden for sit fag.

Manglen på et arbejdsnetværk kan ligeledes forhindre personer i at realisere deres potentiale, og i sidste ende resultere i, at nogen opgiver håbet om at fortsætte inden for for deres interesseområde. Det kan derfor føre til spild af talent, ideer, og kræfter, som kunne være blevet brugt på at løse nogle af tidens presserende internationale emner. Det vil vi gerne gøre noget ved hos En Udenrigsanalyse.

Udenrigsnetværket 

Hos En Udenrigsanalyse har vi valgt at etablere “Udenrigsnetværket” som er et online netværk for alle der er interesseret i internationale problemstillinger. Grundstenen i dette netværk er et lukket online forum hvor man kan møde andre medlemmer som deler ens interesse. Det er stedet hvor man kan dele tips og tricks, informationer, nyheder og debattere.

Udenrigsnetværket er tæt forbundet med vores online events og vi forsøger løbende at afholde fx. online foredrag afholdt af medlemmer og udefrakommende eksperter mm. Sammen med vores lukkede online forum giver vores online events medlemmerne en mulighed for at mødes “ansigt til ansigt” – som i sidste ende er det der styrker netværket og bekendtskaber.

Udenrigsnetværket er gratis og det er for alle uanset niveau. For at blive medlem skal du blot kontakte En Udenrigsanalyse på: kontakt@en-udenrigsanalyse.dk 

I din email skal du skrive lidt om dig selv (ingen CV, tak), hvad du arbejder med/studerer/er i færd med, dine interesseområder inden for internationale problemstillinger, og hvor i verden du befinder dig (ingen personfølsomme informationer, tak). Foruden dette, må du gerne sende et link til din LinkedIn profil.

Efterfølgende vil du blive inviteret til at blive en del af vores interne LinkedIn gruppe, og du vil modtage vores medlemsblad. Medlemsbladet indeholder fx. informationer om andre i netværket, konferencemuligheder mm. i dit område, en liste over kommende online aktiviteter og foredrag hos En Udenrigsanalyse, samt nye tiltag som kan forbedre dit netværk.

For at beskytte dit privatliv, beder vi dig kun sende oplysninger som allerede er offentligt tilgængeligt (såsom din LinkedIn profil) og du bestemmer selv hvor meget du vil informere os om. Der er ingen bindingsperiode og du kan altid melde dig fra igen. I sådan et tilfælde vil alle oplysninger omkring dig blive slettet. Udenrigsnetværket er ment som et professionelt mødested. Hvis vi vurderer at et medlem ikke interagerer professionelt, vil denne blive informeret om dette og slettet som medlem.

Vi forsøger løbende at finde på nye kreative måder hvorpå vi kan oprette et netværk uden grænser. Hvis du evt. har en god ide, er du derfor også meget velkommen til at kontakte os.

Online Events og Foredrag 

Som nævnt, er Udenrigsnetværket tæt forbundet med vores online events og foredrag. Vi vil løbende forsøge at afholde online events, som er gratis og åben for alle (både medlemmer og ikke-medlemmer). For at deltage skal du blot melde dig til når indbydelsen sendes ud, eller bliver slået op på vores hjemmeside og de sociale medier. Se mere her.

En Udenrigsanalyse