Den tyrkiske præsident Erdogan taler om at etablere safe-zones for millioner af syriske flygtninge i den nordlige del af Syrien. Men er dette en god humanitær handling, eller er det for at mindske kurdernes styrke i magtkampen i Tyrkiet?
Ifølge FN er der mere end 3,6 millioner syriske flygtninge, som befinder sig i Tyrkiet, og det skaber problemer i landet. Problemerne skabes både på det økonomiske makroplan ved at forsørge alle flygtningene, men også på mikroplanet kan den almene tyrker mærke det, da de syriske flygtninge tager en del af tyrkernes job. Denne situation har stået på i snart 8 år og ser ikke ud til at ende foreløbigt. På grund af de problemer som de syriske flygtninge giver Tyrkiet, vil den tyrkiske præsident Erdogan oprette såkaldte safe-zones.
Safe-zones er områder, hvor flygtningene vil være sikre, og kunne bo uden at være videre ramt af krigen. Copyright: William Proby
Safe-zones er områder, hvor flygtningene vil være sikre, og kunne bo uden at være videre ramt af krigen. Derudover vil der være skoler til børnene, hvor der vil blive undervist i basisviden. Undervisningen vil foregå på tyrkisk og ikke syrisk, hvilket som udgangspunkt er et problem, da eleverne ikke forstår tyrkisk. Derfor vil der ligeledes blive indført undervisning i det tyrkisk sprog på skolerne.
Ifølge Erdogan, vil flygtningene møde et andet liv end det de havde før krisen i Syrien, men livet i disse safe-zones vil ikke desto mindre være en markant forbedring i deres nuværende levestandarder. Safe-zonerne skal efter sigende ligge i den nordlige del af Syrien, som grænser op til Tyrkiet og de vil være under tyrkisk styre. Erdogan har udtalt, at når safe-zonerne bliver etableret – hvilket burde være om nogle få måneder – regner han med at flere millioner af de syriske flygtninge beslutter sig for at bosætte sig der, i hvert fald midlertidigt indtil krisen i Syrien stopper. Dette virker umiddelbart som et godt humanitært initiativ fra Tyrkiets side, men ikke alle er positive.
De kurdiske styrker og politikere er imod dette forslag. Det er de formodentligt fordi safe-zonerne kan true kurdernes territorium og nuværende magtposition i området, hvis de bliver etableret under tyrkisk styre. Safe-zonerne er en trussel mod Kurderne, da kurderne gerne vil have det land som de har erobret, til at tilhøre dem selv og ikke Tyrkiet. Denne tyrkiske trussel bliver endnu større, når USA engang trækker deres soldater ud af Syrien. USA støtter nemlig de kurdiske styrker i deres arbejde, mens de kurdiske styrker bliver set som terrorister af tyrkiske politikere og magthavere.
Tyrkiets udenrigspolitik
I henhold til deres udenrigspolitik, har Tyrkiet gennem årene taget tre modstridende roller. Den første rolle omhandler, at Tyrkiet skal være en overgang mellem den vestlige og den mellemøstlige verden. Et sted hvor de forskellige former for kulturer blandes og mødes.
Det har alligevel været svært for USA og Tyrkiet at blive enige om, hvad der skal ske ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Copyright: Secretary of Defense
På den anden side har der også været målsætninger fra Tyrkiets side, om at være mere vestlige, og blive en del af den vestlige verden på flere måder, og dermed lægge deres mellemøstlige fortid bag sig. Blandt andet har Tyrkiet i længere tid forsøgt at komme med i EU, og derved få mere vestlig indflydelse. Til sidst har de en tredje rolle, som et magtcentrum (der er flere) i Mellemøsten.
Når et land tager tre meget modstridende roller på sig, som Tyrkiet har gjort, opstår der problemer i forhold til hvilken vej landet skal bevæge sig i, og hvem de tyrkiske politikere skal holde sig nære venner med på den internationale scene.
Dette kan eksempelvis være USA, som er en vigtig spiller i international politik. Men dette forhold har ikke desto mindre været svært, idet USA og Tyrkiet ikke kan blive enige om, hvad der skal ske ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, blandt andet på grund af deres modstridende holdning til Kurderne.
Forholdet mellem Tyrkerne og Kurderne
Tyrkerne og kurdere har i lang tid haft et turbulent forhold, hvor kurdiske organisationer er blevet set som terrororganisationer af tyrkiske politikere og magthavere. Krisen i Syrien har stået på i næsten et årti, og kurderne har undervejs fået etableret sig i en god magtposition i nogle af de områder, hvor krisen hærger. På grund af den magtposition de har fået, er de blevet en større trussel for tyrkerne, som gerne vil beholde deres magtposition i Mellemøsten.
Ikke nok med at kurderne har fået denne magtposition i området, på trods af at de intet land har, har de også en vigtig allieret i deres kamp mod IS nemlig USA. Denne alliance gør det svært for Tyrkiet at kæmpe imod kurderne.
En tredje ting der også har betydning for forholdet mellem tyrkerne og kurderne er, at kurderne er en vigtig brik i kampen mod IS, blandt andet på grund af den relativt store del af armerede Kurdere der kæmper for at få uskadeliggjort gruppen. En brik som ikke kan undværes, selvom Erdogan måske gerne ville være denne brik foruden.
En handling der kan have to årsager
Det lyder jo ellers som en god handling at få etableret safe-zonerne. Det vil forhåbentlig give flygtningene en form for hjem, et fast sted at bo- og endda i deres hjemland.
Derudover er der også en chance for, at Tyrkiets økonomi vil forbedres, da der vil være meget færre munde at mætte. Det virker som gode intentioner, der ligger bag denne humanitære handling, da det som udgangspunkt vil hjælpe en masse flygtninge og tyrkiske borgere.
Kurderne har en vigtig allieret i deres kamp mod IS nemlig USA. Copyright: U.S. Department of Defense/D. Myles Cullen
Men måske er det ikke disse grunde, der er de helt bagvedliggende årsager i safe-zones initiativet. Måske er det ikke Erdogan der viser sig fra sin humane og menneskekærlige side, men derimod er det en udspekuleret Erdogan, der er interesseret i mere magt.
Den magt er noget, han reelt set kan tage fra kurderne ved at lave safe-zonerne på kurdisk territorium, og derefter gøre tingene på hans måde i det nye tyrkiske område, som han nu er herre over. Derfor giver det også god mening, at kurderne ikke vil give deres territorium fra sig.
De mister for det første land, som de har kæmpet hårdt for at erobre, men de mister også den magt der følger med.
En af tyrkiets roller gennem tiden har været at være et magtcentrum i Mellemøsten. Jo mere magt Tyrkiet får tilegnet sig gennem krisen i Syrien, jo mere magt kan det nu udøve over for andre lande. Måske kan Erdogan endda beholde denne magt, til når krisen i Syrien engang er ovre. Specielt hvis han gør gode ting for de syriske flygtninge, og derudover også hjælper i kampene mod IS der raser i Mellemøsten.
Det kan argumenteres hvorvidt det er Tyrkiet der skal have magten i de nuværende kurdiske områder, da kurderne ikke har noget land, men lever som et spredt folk i flere forskellige lande i Mellemøsten. Det kommer an på hvordan ens syn er på dilemmaet om kurderne skal have deres eget land eller ej, og det er en helt anden diskussion.
Ikke nogen klar afgørelse
På grund af de humanitære argumenter der er blevet givet for at oprette safe-zonerne, er det svært at gøre andet end at gisne om, hvorvidt de reelt set oprettes så Erdogan og Tyrkiet kan få mere magt. Men der er tegn på, at det ikke kun er ud af kærlighed til sin næste, at Erdogan vælger at etablere safe-zonerne, men for at mindske kurdernes chancer for at få en selvetableret stat.
Copyright forsidebillede: Mustafa Khayat
Skrevet af Julie Pastoft
