Er saudiarabiske kvinders forår på vej?

Kvinders status og rettigheder synes at have fundet et nyt gear med tilladelsen til at køre bil. Betyder den lovlige ret til at køre bil, at saudiske kvinder i praksis kommer til at køre bil? Og i hvilke retninger blæser de arabiske ørkenvinde, når det gælder andre af de saudiske kvinders rettigheder?

Gadebilledet i den saudiske storby Jeddah var fyldt med glade kvinder. Den 24. juni i år kunne fotografer fange den ene bil efter den anden køre af sted med kvinder med den ene hånd på rattet og den anden lave V-tegn. Denne sejr blev fejret som en Champions League-finale. For de saudiske kvinder, der ønsker ligestilling, måtte ophævelsen af forbuddet mod at køre bil være lige så stort. De største medier var til stede. Kvinderne talte med glade stemmer om, hvordan det føltes – som de sidste i verden – at opnå retten til at køre bil. Nogle kvinder mente, at der blev skrevet historie. Andre var optimistiske på saudiske kvinders vegne.

Saudiske kvinder har gennem mange år ligget lavt på listen over kvinders rettigheder målt på personlig frihed. Siden 2011 er der dog sket en opblødning på området. Kvinder stemte til det første kommunalvalg i 2015 og har nu adgang til offentlige ydelser som uddannelse og lægehjælp uden tilladelse fra deres mandlige værge. I 2018 bestemte kongen, at kvinder har ret til at køre bil.

Er der reelt ved at komme blivende reformer? Er det et røgslør for en anden agenda? Er saudiarabiske kvinders forår langt om længe på vej? Eller ender vi som vidner til endnu en arabisk vinter?

De dydige kvinder som nationalsymbol

Siden etableringen af den moderne saudiske stat i 1930 har saudiske kvinders rettigheder været afhængige af flere faktorer. Som et ungt monarki i et område uden tradition for statsdannelse har den saudiske kongefamilie måttet legitimere deres ret til tronen.

I 1930 besejrede det moderne Saudi-Arabiens første konge Ibn Saud endelig sine fjender. Han fortsatte samtidig en alliance med den religiøse bevægelse Wahhabisterne, som hans forfader havde indgået knapt 200 år før. Wahhabisterne praktiserer en yderst puritansk og fundamentalistisk udgave af Islam. Wahhabismen er opkaldt efter grundlæggeren Muhammad Ibn Abd al-Wahhab, som søgte at reformere Islam. Han ville skabe et samfund, som det så ud på profeten Muhammads tid. Med Ibn Sauds udråb af en stat fik Wahhabisterne et land til at praktisere deres udlægning af Islam, mens Ibn Saud fik den politiske legitimitet. Den alliance har siden formet det saudiske samfund og ikke mindst kvinders vilkår og rettigheder.

Inden for de seneste 10 år er der sket en opblødning i statens fortolkning af kvinders rettigheder. Copyright: Tribes of the World

At styre så ungt et land, der ingen fælles nationalitet havde, var en af Ibn Sauds største udfordringer. Han havde brug for stærke symboler til at opbygge en saudisk identitet. En identitet som den dydige, rene nation, der praktiserer den rette fortolkning af Islam. Her spillede kvinderne en central rolle.

De saudiske kvinder repræsenterede den anstændige kvinde, som passede hus og børn, og som var underlagt sin mandlige værge i ethvert henseende. Olieeventyret, som eksploderede med de høje priser efter oliekrisen i 1973, leverede sponsormidlerne. Saudi-Arabien havde simpelthen ikke behov for kvinders arbejdsindsats, da næsten samtlige af statens indtægter stammede fra olie.

Op gennem 1980erne og 90erne blev kvinders rettigheder også påvirket af ekstraordinære begivenheder. Den iranske revolution i 1979 og angrebet på Den Store Moské i Mekka gav begge anledning til en strammere politik over for kvinder. De konservative kræfter så begivenhederne som en trussel mod deres magt. De pressede på for, at kongefamilien skulle bevise sin loyalitet over for Wahhabistatsprojektet.

I det nye årtusinde havde angrebet på World Trade Center og det Arabiske Forår omvendt en positiv effekt på kvinders rettigheder, da den saudiske stat havde brug for kvinderne som symbol på et ”blødere” Saudi-Arabien.

Olieforbandelsen og kvinders rettigheder

Inden for de seneste 10 år er der sket en opblødning i statens fortolkning af kvinders rettigheder. Stemmeret ved kommunalvalg. Mulighed for at straffe mænd, der slår deres hustru(er). Adgang til uddannelse og lægehjælp uden tilladelse fra en mandlig værge. Den seneste milepæl er saudiske kvinders ret- som de sidste i verden (!)- til at køre bil.

Hvad er forklaringen på, at der pludselig blæser så frie ørkenvinde i det patriarkalske Saudi-Arabien? Er der tale om frihed, eller er det symbolpolitik, der skal lukke munden på kvinderne og udenlandske kritikere? Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket sker ting i Saudi-Arabien, som tvinger den saudiske kongefamilie til at overveje, hvordan de beholder magten. Historisk set har kvinder spillet en central rolle som nationalsymboler. Denne gang ligger der også mere praktiske motiver bag.

Den iranske revolution i 1979 og angrebet på Den Store Moské i Mekka gav begge anledning til en strammere politik over for kvinder. Copyright: Ali Mansuri

Saudi-Arabien har med nogle af verdens største kendte oliereserver udelukkende baseret sin økonomi på oliens eksportindtægter. Det gav mulighed for at købe sig til befolkningens og de øvrige stammers støtte. Befolkningen betalte ikke skat og havde gratis adgang til sociale ydelser. Til gengæld accepterede man Saud-familiens monopol på magten. Olien gør den saudiske økonomi sårbar over for de svingende oliepriser, og med en eksplosivt voksende befolkning skal sandkagen nu deles mellem flere. Hvad der i 1970erne, 80erne og 90erne gav popularitet og magt samt ikke mindst uanede økonomiske midler, må nu være årsag til dybe panderynker hos den saudiske konge.

Her kommer kvinderne ind i billedet. For i modsætning til tidligere er der nu både et behov i samfundet og i mange familier for, at kvinderne bidrager til økonomien. Der er reelt ingen produktionssektor i Saudi-Arabien. I en fremtid, hvor man ikke kan få alt betalt af staten, tæller alle hænder. Om de sidder på en mand eller en kvinde. Der er simpelthen ikke råd til at lade 50% af befolkningen gå hjemme og passe hus og børn. Tager man i betragtning, hvor højt uddannede saudiske kvinder er, ville det også være spild. Vil man have det mindste håb om at fortsætte den høje levestandard, skal der løsninger på bordet og kvinder på arbejdsmarkedet.

Ulige for loven

Et er så, hvad magthaverne bruger i deres symbolpolitik, og hvad de gør af nød. Saudi-Arabien er et neopatriarkalsk samfund. Selv som magtfuld og moderne konge skal man navigere med forsigtighed og vise hensyn til traditionelle værdier og struktur. Faktum er, at i et juridisk perspektiv har kvinderne stadig ingen rettigheder og bliver i langt de fleste tilfælde betragtet som mindreårige. Ironisk nok undtagen, hvis de skal straffes.

Kvinder er stadig underlagt en række bestemmelser vedr. påklædning. De skal have tilladelse af deres værge i forhold til ægteskab, rejser, uddannelse, arbejde samt at åbne en bankkonto. Herudover har manden ret til tage flere koner, gifte sig med mindreårige og har automatisk forældremyndighed over børnene. I f.eks. voldtægtssager vægter mandens udsagn langt tungere end kvindens. Så når kvinder ikke er lige for loven, afhænger vigtige personlige rettigheder af den enkelte kvindes mandlige værge.

Historien har vist, at saudiske kvinders rettigheder afhænger af en lang række faktorer, som oftest har været uden for deres egen kontrol. Lige nu blæser der gunstige vinde. Men magtforhold og politik kan hurtigt ændre sig og dermed også kvinders rettigheder og situation.


Skrevet af Natasja Engholm
Natasja har en professionsbachelor fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt en kandidatgrad i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Hendes primære fokus i Mellemøsten er de arabiske Golfmonarkier, og hun har blandt andet skrevet om kvinders rettigheder i Saudi-Arabien og Kuwait, pressefrihed i Oman samt det Arabiske Forår i Bahrain.

Læs mere om Natasja og hendes artikler her

En Udenrigsanalyse