Det nye nummer af UA magasinet er ude nu

I dette tredje nummer af UA-magasinet ser vi nærmere på politiske stridigheder og strategier.

Vi starter med den globale magtkamp i Arktis, hvor Thea Rasmussen dykker under isen og ser på, hvordan de nye muligheder i Arktis kan generere nye sikkerhedspolitiske stridigheder mellem de lande, der gør krav på territorium og ressourcer i området. Simon Rasmussen peger efterfølgende kompasset mod Myanmar, hvor han gennemgår de politiske kampe og den humanitære krise, som Aung San Suu Kyi og Rohingyaerne står overfor. Han følges af Ida Croff, som har sat sig ned med Danmarks nye Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi, og set nærmere på de konsekvenser strategien kan få for flygtninge og nærområdet. Kresten Nielsen tager os tilbage til det pulserende liv i Asien, hvor han gennemgår Indiens ambitioner om at blive en global stormagt, samt de forhindringer, der ligger i vejen for denne ambition. Simon Hjortdal zoomer efterfølgende ind på de personlige ambitioner, der findes i Afrika og i Europa, og hvordan liberalismens grundprincipper påvirker flygtningestrømme og flygtningereformer. Han er fulgt af Martin Armbrust, som diskuterer Danmarks fremtidige rolle i det uroplaget EU, mens Anne Marie Burgdorf tager os tilbage til livets begyndelse og ser på brugen af surrogatmoderskab i et nationalt og internationalt perspektiv.

Magasinet er gratis og det kan det læses online.

Det nye nummer af UA magasinet:

3 Nummer (Maj 2018)

En Udenrigsanalyse