Bangladesh: ”We Want Justice”

Den 29 juli 2018 skete det der er blevet hverdag for befolkningen i Bangladesh, da trafikken krævede endnu to dødsofre. 12.000 mennesker dør i trafikulykker hvert år i Bangladesh og de to børn som omkom den dag i juli, var derfor en del af en sørgelig statistik, som længe har plaget borgerne i Bangladesh. De to seneste dødsofre fik dog bægeret til at flyde over, og inden længe udbrød der voldelige protester.

Protesterne startede, da studerende fra landets universiteter og folkeskoler, med børn ned til 7 klassetrin, indtog hovedstaden Dhaka, der til dagligt huser 18 millioner mennesker. De næste fem dage blokerede de studerende byens veje og stoppede biler, busser og rickshaws, for at tjekke om føreren af bilen havde lovligt kørekort. På de fem dage lykkedes det de studerende at arrangere fire vognbaner, en til hver en type køretøj, for at sikre trafiksikkerheden i byen.

Demonstrationer og Reaktioner

De studerende havde ni forskellige krav til regeringen for at sikre sikkerhed i trafikken, og et af kravene var at Shajahan Khan, som er ”Minister of Shipping” og medlem af regerings partiet Awami League, skulle fratræde sin stilling. Grunden til dette var, at Khan havde udtalt på nationalt tv at han ikke kunne forstå hvorfor folk klagede over to døde børn i Bangladesh, når ingen tænkte på de 33 der fornyeligt døde i en trafikulykke i Indien.

Trafikprop i Dhaka, Bangladesh. Copyright: Flickr/joiseyshowaa

Med til historien hører, at Bangladesh har et betændt forhold til Indien efter den blodige løsrivelse fra Pakistan i 1971, hvor Indien tog Pakistans parti. Netop denne udtagelse fik således flere studerende til at boykotte undervisningen og forsamle sig i en stor demonstration i Dhaka, for bedre sikkerhed i trafikken.

Regeringens modsvar , var at sende regeringens Bangladesh Chhatra League – forkortet BCL – hvilket er en pro Awami League organisation drevet af studerende, som regeringen bruger som tæske hold. Til den lokal baserede avis ”DHAKATRIBUNE” fortæller 19-årige Riyan Mohiuddin til journalisten, hvordan BCL angreb ham og hans venner med baseballbats, og forsøgte at stemple dem som medlemmer af Jamaat Shibir, oppositionspartiet i Bangladesh. Tusindvis af demonstranter blev angrebet af folk, der angiveligt var regeringens partiaktivister, nogle bevæbnet med machetes.

Regeringen valgte at lukke store dele af internettet i 24 timer i Bangladesh og forbød udenlandske journalister, at reportere fra området. Dette blev gjort for at forhindre yderligere demonstrationer i andre byer rundt i landet, og angiveligt også for at forhindre dårlig presse for regeringspartiet Awami, forud for valget som skal afholdes senest i begyndelsen af 2019.

Om søndagen den 5. august blev fotojournalisten Shahidul Alam, der arbejder for Al Jazeera, anholdt af en gruppe på mere end 30 hætteklædte mænd og taget i forvaring i syv dage. Grunden til hans arrest var angiveligt fordi han brugte elektroniske medier til at skabe forstyrrelser i landet, samt til at sprede falske informationer og rygter via de sociale medier.

Demokrati og Autokrati

Demonstrationer er en del af Bangladeshs historie hvor studerende ved Universitetet i Dhaka blandt andet var med til at starte en bevægelse for at opnå uafhængighed fra Pakistan tilbage i 1971. Den nuværende unge generation er vokset op med historier om studenters græsrods-aktivisme, men de har ligeledes mødt hård modstand under den nuværende regering, når de har forsøgt at starte deres egen revolution. Den nuværende konflikt mellem de studerende og regeringen har rødder i Bangladeshs kaotiske valghistorie, hvor der har været stor politisk uro siden den nuværende premierminister Sheikh Hasina Wazed tiltrådte i 2014.

Bangladeshs nuværende premierminister Sheikh Hasina Wazed, her sammen med USAs tidligere udenrigsminister, John Kerry. Copyright: U.S. Department of State

Ifølge CNN sluttede det kontroversielle valg i 2014 med ekstrem lav valgdeltagelse, boykot fra det modsatte politiske parti, og en bølge af vold i gaderne efter anklager om valgfusk og korruption. Den Tyske tænketank Bertelsmann Foundation, som har udformet en længere rapport om valget, fortalte at Bangladesh ikke længere opfylder minimums kravene for demokrati, men kan nu derimod kaldes et autokrati.

Et land der har 162 millioner indbyggere, balancerer således på vægtskålen om at være et frit og demokratisk land, eller et autokrati, hvor befolkningen ikke har noget at skulle have sagt.

Fravær af retsstatsprincippet

Volden har fortsat bredt sig til store dele af Dhaka, alt imens politiet affyrer tåregas og gummikugler imod demonstranterne. Premierminister Sheikh Hasina Wazed advarede om søndagen de studerende om at sikkerheden for de studerende var i fare, og opfordrede alle værger og forældre til at holde deres børn hjemme. Advarslen kommer efter at demonstranterne råbte ”We want justice” (Vi vil have retfærdighed) under lørdagens sammenstød med politiet.

Det har naturligvis været et slag i ansigtet for Bangladeshs autoritære regering at det er landets fremtid, de studerende, som har gjort oprør. Kort før hans anholdelse udtalte Shahidul Alam ligeledes at ”Regeringen har fejlberegnet situationen. Den troede at frygt og undertrykkelse var nok. Men du kan ikke tæmme en hel nation på denne måde”.

Tidligere demonstration i Dhaka, hvor der blevet demonstreret mod en stigning i studieafgiften (2015). Copyright: Nahid Sultan

Mens de studerende hovedsageligt protesterer for bedre trafiksikkerhed, siger analytikere, at det også afspejler folks voksende frustration med regeringen. Michael Kugelman, sydasiatisk ekspert på det Washington baserede Woodrow Wilson Center, fortæller at protesten også er et udtryk for en ophobet vrede over for regeringen og dens politikker som helhed.

Som Kugelman udtaler: ”Det er svært at forestille sig hvordan et emne som trafiksikkerhed – selvom det er vigtigt –  har kunne antænde sådan en udbredt og længerevarende periode med oprør.” Trafiksikkerheds problemet er derfor den ild, der fik bålet til at brænde. Ali Riaz, professor på Illinois State University, deler en lignende opfattelse. Han mener at protesterne afspejler en langt større frustration, herunder “manglen på ansvarlighed og styring og fravær af retsstatsprincippet.” Selvom det er uklart, om de studerende får noget ud af protesterne, er politiske observatører af den opfattelse, at de allerede har formidlet et stærk budskab til Sheikh Hasina Wazed regering.

Flere journalister rapporterede dog den 10 august 2018, at regeringen også har sendt Jubo League, samt Sromik League, som er 2 yderliggående grene af Awami League partiet på gaden, hvilket kun har eskaleret volden i Dhaka. 115 er indtil videre rapporteret såret, demonstranter er blevet skudt og journalister og borgere som har forsøgt at dække hændelserne med video eller billeder, er blevet angrebet og chikaneret. Dette er især gået ud over kvinder, hvor BCL har taget deres telefoner eller kameraer.

De fleste hændelser er forsøgt delt på online nyhedsportaler og Facebook under hastagget  #wewantjustice i et forsøg på at få verdens ledere til at se de massive problemer der i dag hersker i Bangladesh. Der har dog kun været meget lidt dækning i mainstream tv medier, både i udlandet, såvel som her hjemme.


Skrevet af Dannie Hansen

Dannie har en uddannelse i Business Management fra Aarhus School of Business and Social Sciences. Han har studeret på Acurity World lederuddannelsen Personal Leadership Program og læser på nuværende tidspunkt Entrepreneurship in Emerging Economies på HarvardX med fokus på udviklingslande. Dannie interesseområder er økonomi i udviklingslande, kapitalisme samt international politik.

Læs mere om Dannie og hans artikler her

 

En Udenrigsanalyse